Kinas præsident, Irans præstestyre, Europas forenede nationer og så en enkelt 16-årig miljøaktivist fra Sverige.

I løbet af tirsdagen fik de alle høvl af USAs præsident, Donald Trump.

I sin tale foran en fyldt sal i FN's hovedkvarter i New York (Trumps tredie siden indsættelsen i 2017), startede Donald Trump med at smække døren i for næsen af Iran - ikke flere forhandlinger.

»Ingen bør støtte Irans blodtørst,« sagde Trump, der i dagene efter sidste uges bombeangreb på ét af Saudi Arabins vigtigste oliefelter var alene om givet Iran skylden.

Donald J. Trump taler i FN i New York.
Donald J. Trump taler i FN i New York. Foto: JUSTIN LANE - EPA
Vis mere

Iskoldt kys. Angela Merkel og Donald Trump ikke de bedste venner. 
Iskoldt kys. Angela Merkel og Donald Trump ikke de bedste venner.  Foto: GUIDO BERGMANN / BUNDESREGIERUNG - EPA
Vis mere

I mandags fik Trumps selskab af England, Tyskland og Frankrig, der nu også holder Iran ansvarlig for angrebet i Saudi Arabien.

Men denne støtte reddede ikke hverken den tyske kansler, Angela Merkel eller den franske præsident, Emmanuel Macron fra Trumps verbale angreb.

'Jeg har en besked til de ledere, der under falsk dække af humanisme går ind for åbne grænser. Jeres politik er fejlagtig og ondskabsfuld,« sagde Trump med tydelig adresse til Tyskland, Frankrig og andre EU-nationer.

»I årtier er åbne grænser nærmest blevet som en religion for visse ledere. Men når det gælder USA, så er de tider forbi,« sagde Trump.

Irans præsident Hassan Rouhani.
Irans præsident Hassan Rouhani. Foto: Sputnik Photo Agency - Reuters
Vis mere

Frankrigs præsident Emmanuel Macron.
Frankrigs præsident Emmanuel Macron. Foto: CARLO ALLEGRI - Reuters
Vis mere

Senere i talen, hvor Donald Trump holdt sig til teleprompterens planlagte tekst, gik han til angreb på Kina, som præsidenten i årevis har givet skylden for USAs negative handelsbalance.

»I årtier er det internationale handelssystem blevet udnyttet af enkelte nationer, der handlede med onde hensigter. De tider er også forbi,« sagde Trump, der før talen havde udset sig et langt yngre og mere sårbart offer, den 16-årige svenske miljøaktivist Greta Thunberg.

Efter Thunbergs følelsesladede tale i FN, hvor hun i hårde vendinger anklagede verdenslederne for ikke at gøre tilstrækkeligt for at stoppe den globale opvarmning og ligefrem 'stjæle ungdommens fremtid', skrev Trump således sarkastisk på twitter:

»Hun virker da som en glad ung pige, der ser frem til en lys og herlig fremtid. Godt at se.«

Efter hendes tale i FN blev den 16-årige svenske klimaaktivist Greta Thunberg gjort til nar af Donald Trump.
Efter hendes tale i FN blev den 16-årige svenske klimaaktivist Greta Thunberg gjort til nar af Donald Trump. Foto: LUCAS JACKSON - Reuters
Vis mere

»Uanset, om man er højreorienteret, venstreorienteret eller helt ligeglad med politik, så burde den slags udtalelser gøre én riv-rasende. En voksen mand, der ovenikøbet er USAs præsident, håner et 16-årigt barn, der gør noget, som få voksne tør. Forageligt,« sagde den amerikanske tv-vært Chris Matthews efterfølgende på MSNBC.

Mens Donald Trump var i New York, samledes præsidentens politiske modstandere fra det demokratiske parti i Washington D.C..

I weekenden blev Trump anklaget for at have misbrugt sin magt som præsident til at presse Ukraines regering til at indsamle belastende oplysninger om Joe Biden, Trumps måske værste modstander ved præsidentvalget i 2020.

Som følge af disse anklager vokser kravet iblandt demokratiske politikere om at stille Donald Trump for en rigsdomstol. Men selvom det demokratiske parti i aftes talte om en rigsretssag, bliver det efter al sandsynlighed ved truslen.

Donald Trump er et skridt tættere på enn regsretsag.
Donald Trump er et skridt tættere på enn regsretsag. Foto: JUSTIN LANE - EPA
Vis mere

Således er 175 demokrater pt stemt for at retsforfølge Trump. Ingen republikanere stemmer for en rigsret. Og for at få en rigsret på benene skal mindst 218 ud af Repræsentanternes Hus 435 medlemmer stemme for.

For at finde en præsident skyldig i højforræderi, skal der være en såkaldt 'super-flertal' (to trediedele) i det 100 mand store amerikanske Senat.

I senatet har Trumps eget parti flertal, så en skyldig-kendelse er ifølge alle eksperter utopi.