Donald Trumps humortistiske svar til internettet efter latterliggørelse på grund af et tweet med det ikkeeksisterende ord »covfefe« redder ham.

Den amerikanske præsident Donald Trump skrev onsdag morgen dansk tid: »Despite the constant negative press covfefe« på Twitter. Om tweetet siger ekspert i sociale medier, Benjamin Rud Elberth, at tweetet både bidrager positivt og negativt til Trumps image:

»Det bidrager til, at man ved, at han selv er der. Men det første, folk spekulerer i, er, om han har været fuld eller lignende eller i sine følelser vold igen.«

Efterfølgende har Trump slettet tweetet og tweetet et nyt tweet: »Who can figure out the true meaning of ’covfefe’ ???  Enjoy!«. Elberth synes, det klæder Trump at håndtere det med humor:

»Han leverer det, man kalder et fint comeback. Det, at han går ud og er selvironisk og bringer noget humor ind, er en Trump, vi ikke rigtig har set før. Det klæder ham faktisk, og det er den optimale måde at komme tilbage på det internet, der går i amok for sjov og for alvorlig, som de har gjort på hans tweet. De hængte ham ud som åndssvag, dum og ikke ved sine fulde fem. Så det tackler han rigtig godt og vinder på det. Det er præcis sådan, politikere skal tackle sådan noget på.«

Et tudende monster

Internettet har efterølgende spekuleret i, hvad Trump mente med 'covfefe'. Elberth gætter på, at Trump har prøvet at skrive 'coverage', som stavekontrollen har rettet til 'covfefe'.

»Det er måske hårdt at sige om den amerikanske præsident, men jeg hælder til, at han må have været påvirket af noget, uden at jeg kan dokumentere det. Der må have været en sovemedicin-cocktail indblandet. Hvem lægger dog telefonen fra sig, når man har tweetet noget forkert? Han har ikke engang registreret det,« siger Elberth, som er i tvivl om, hvorvidt Trumps stil på Twitter:

»Hvis det er en taktik for Trump, er han mester i at trække opmærksomhed til sig på de rigtige tidspunkter. Men hvis det ikke er en taktik, har man følelsen af, at han kunne eller starte 3. Verdenskrig med sine tweets,« siger han og fortsætter:

»Han har lagt stilen om en smule, men han er stadig den forurettede præsident, som alle er i mod. Han er et tudende monster, der både er offerrollen, og ham, der i virkeligheden hænger alle folk ud. Det er en af de værste positioner man kan være i, hvis man skal være en samlende præsident og diplomat.«