Instagram vil ikke længere have turistbilleder med vilde dyr.

Hver dag lider vilde dyr under fangenskab for, at turister kan tage et selfie med dem, der bliver lagt på Instagram. Men fra 5. december vil Instagram gøre turisterne klogere på, hvilken hemmelighed deres billeder gemmer på.

Hvis du søger under hashtagget ’koalaselfie’ eller ’tigerselfie’ vil du ikke længere kunne se tusindvis af billeder med dyr, derimod bliver du først advaret om, at billederne kan være skadelige.

»Virkeligheden er, at de dyr, der indgår som rekvisitter i et turistfoto lider både fysisk og psykisk,« siger Gitte Buchhave, direktør for World Animal Protection Danmark og fortsætter:

»Det er positivt, når en stor spiller som Instagram gør opmærksom på mishandling af vilde dyr og opfordrer til, at man er opmærksom på sin adfærd. Der er brug for oplysning, så man ved, at det er dybt problematisk, det man foretager sig.«

Selvom dyrene kan se glade ud på billederne, så er historien en helt anden. Dovendyr bliver ofte hentet i dens naturlige omgivelser ved at skære træer ned med motorsave, hvor dovendyret sidder i trætoppen. Bagefter bliver de solgt på det sorte marked til en skæbne som billederekvisit.
Selvom dyrene kan se glade ud på billederne, så er historien en helt anden. Dovendyr bliver ofte hentet i dens naturlige omgivelser ved at skære træer ned med motorsave, hvor dovendyret sidder i trætoppen. Bagefter bliver de solgt på det sorte marked til en skæbne som billederekvisit. Foto: World Animal Protection
Vis mere

Selvom Instagram nu går ind i kampen mod dyremishandling, mener ekspert i sociale medier, Jacob Brøndum Pedersen, at de ikke kun gør det af moralske årsager.

»Helt nøgternt gør de det blandt andet for at skabe profit. Instagram er et samfund i samfundet, og de er som organisation ved at udvikle normer og etiske regler. Det gør de, fordi de skal få folk til at have lyst til at være med i det her samfund,« forklarer Jacob Brøndum Pedersen medstifter af Center for Digital Dannelse.

Foto: World Animal Protection
Vis mere

Instagram fjerner ikke billederne, og der kommer ikke en advarsel, hvis man søger på danske hashtags såsom ’dovendyrselfie’. Det håber World Animal Protection bliver ændret.

Tigere bliver ofte bedøvet, så turister kan tage billeder af dem.
Tigere bliver ofte bedøvet, så turister kan tage billeder af dem. Foto: World Animal Protection
Vis mere