Hun er førende specialist på området, og selvom hun er dybt bekymret for skolernes udvikling, så har hun håb for børnene.
Han sad inde på sit værelse, gemt væk fra hverdag, fællesskab og skole.
Til sidst var det slet ikke en mulighed at få ham ud til spisebordet med resten af familien. Så maden blev serveret ude foran døren.
LÆS OGSÅ: Ét tidspunkt på dagen er særlig godt til at finde ud af, hvordan dit barn faktisk har det
Det havde stået på i fem år, og forældrene så det som en håbløs opgave at skulle ændre på det.
Men han kom i skole igen.
LÆS OGSÅ: Deres børn har ikke været i skole i årevis: "Vi er opslidte og overladt til os selv"
Når Anne Vestergaard møder børn, hvor forældrene har svært ved at se en udvej, så husker hun dem på, at selv i tilfælde, hvor det virker umuligt, er der håb.
Hun er en form for specialstyrke, når det kommer til skolebørn.
Hun er uddannet skolelærer med en master i specialpædagogik, og så er hun VISO-specialist med speciale i skolefravær (Den Nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation).
Med snart 20 års erfaring har hun oplevet lidt af hvert i det danske skolesystem og har siddet over for mange bekymrede forældre, hvis børn ikke ønsker at gå i skole.
Nu har hun skrevet en bog 'Bogen om skolefravær', fordi hun mener, at der mere end nogensinde før er brug for fokus på det.
Og så har hun tre råd, hun giver til alle forældre, hvis børn ikke ønsker at gå i skole.
Dem vender vi tilbage til.
Et stigende fravær blandt danske børn
De bedste lærere er dem, der kan finde ud af at være omkring mennesker. Det handler ikke kun om, hvad de underviser i, men hvordan de gør det. De lærere, der gjorde en forskel for mig, var dem, der så mig som et helt menneske og ikke bare en elev.
Sådan lyder et af citaterne, der figurerer i 'Bogen om Skolefravær'. Flere elever med tidligere højt fravær har bidraget med udtalelser, der taler ind i den fraværsproblematik, som de seneste år har været stigende.
Når Anne Vestergaard kigger på de danske folkeskoler, bliver hun bekymret. Det, som hun ser være en kerneopgave for lærere – at kunne danne en særlig relation til børnene – har skolerne i dag ikke de nødvendige forudsætninger for.
Presset på skolerne og lærerne er blevet et strukturelt problem, og i sidste ende er det børnene, der betaler prisen.
I en rapport fra 2019 af Børns Vilkår var antallet af børn med skolefravær på over 10 procent mere end 75.000 børn. I skoleåret 2024 steg tallet til 110.000 børn.
Det betyder, at tæt på hvert femte barn har skolefravær på over 10 procent.
»Hvis vi ikke får gjort noget, er jeg bekymret for, at vi lige nu er vidne til en langsom ulykke. Jeg har ikke lyst til at være pessimistisk, men det bliver jeg nogle gange. Samtidig tænker jeg, at jeg har jo set børn, der ikke har været i skole i 5 år, der kommer tilbage, så jeg har også håb,« siger Anne Vestergaard.
Hendes håb er, at alle børn med bekymrende fravær får bedre hjælp så tidligt som muligt. For skolen skal være for alle, og det kræver en indsats, der både er handlekraftig nu og her, men især også vender sit blik mod det forebyggende arbejde.
Når det gælder om at handle i rette tid, har både skole og forældre et stort ansvar, og samarbejdet blandt disse parter skal ikke undervurderes.
»Vi kommer nogle gange til at lave nogle fejl i mødet med hinanden, men det er vigtigt, at vi hjælpes ad. Når børn ikke kommer i skole, er det ikke forældrene, skolerne eller børnenes skyld – det er et problem, som vi kun kan løse, hvis vi rykker sammen. Det hjælper ingen børn at pege fingre.«
Børns reaktioner
For at hjælpe børnene forebyggende mod skolefravær, kan der være flere ting, som forældre og lærere kan være opmærksomme på.
Som regel handler det om reaktioner, der er udenfor de normale mønstre, du ellers oplever dit barn i.
Det kan være, at dit barn bliver mere indadvendt, er ked af det og mut. Modsat kan det også komme til udtryk ved at være udadreagerende og have nedsmeltninger.
Nogle børn har under hele skoledagen holdt deres frustrationer nede, og så eksploderer de i raseri, når barnet er hjemme i trygge rammer, forklarer Anne Vestergaard.
Der kan også være fysiske symptomer, der kan indikere et trivselsproblem.
Ondt i maven, kvalme og hovedpine kan være nogle af tegnene. Mange forældre tager deres børn til læge, men der findes måske ikke en fysiologisk årsag, forklarer Anne Vestergaard.
»Det kan tit hænge sammen med et nervesystem, der er overbelastet og i uro, som kommer til udtryk enten i reaktioner eller helt fysisk. Der er tit flere tegn, som forældrene ser som nogle af de første.«
Det første skridt for forældre
»Det første skridt er at skrive til skolen. Fortæl dem, at I har brug for deres hjælp og blik på, hvad I og de kan gøre. Det kan være svært for forældre, fordi man ved ikke, hvordan man bliver grebet i den anden ende.«
Men det er essentielt at række ud hurtigst muligt, forklarer Anne Vestergaard. For desto længere problemerne står på, jo mere kompleks og sammenfiltret bliver barnets situation.
»Skolefravær er en invitation til at blive nysgerrig på, hvad er det, barnet reagerer på? Det være børns eneste strategi, når de har det udfordrende, og det kan være rigtig svært at få sit barn i skole, hvis barnet græder og er rigtig ked af det.«
Nå ind til dit barn ved en af disse metoder
Hvis problemet kunne løses ved, at du satte dig ned med dit barn og havde en samtale, ville de færreste børn nok have et for højt skolefravær i dag.
For det er alt andet end en simpel løsning, når det gælder børns udfordringer med trivsel.
Især fordi det indimellem kræver det rette rum eller tidspunkt for et barn at åbne op.
»Nogle gange er det, når vi er i gang med at lave en kage sammen lørdag eftermiddag, eller vi går en tur sammen, at børnene åbner op. Det kan også tit ske om aftenen, når børnene skal puttes, at de begynder at tale.«
Lige i dét moment kan det virke mest oplagt at lukke ned for samtalen, for nu er det sengetid og lige om lidt, når barnet er faldet i søvn, er det voksentid.
»Det kan godt være, at man tænker 'okay, er det lige nu', men i stedet for at lukke ned, skal man være åben for de momenter, hvor børnene er klar til at sige noget, og I så aftaler med barnet, vi taler i 20 min., og så er det sengetid.«
Det er vigtigt at skabe åndehuller hjemme i familien, hvor det kun handler om at hygge sig sammen og værne om relationen. Om det er en tur i svømmehallen eller i sofaen sammen om en film er ikke så vigtigt.
Giv først dig selv iltmaske på
Det slider på forældrene, når børn ikke trives, og derfor er et af Anne Vestergaards vigtigste råd, at man også husker at hjælpe sig selv.
»Der er så mange forældre, der er magtesløse, og de sidder alene med de her følelser, fordi der er meget skyld og skam forbundet med det. Hvad har jeg gjort forkert, hvorfor kan mit barn ikke gå i skole, spørger de.«
De tanker kan være vigtige at dele, forklarer hun.
»Del det med enten venner eller familie og tør sige højt, at 'hjemme hos os er det svært lige nu', så de nærmeste kan være der for en. Det handler også om at sætte iltmasken på sig selv først. Hvis vi skal kunne passe på vores børn, skal vi også kunne passe på os selv.«
