»Jeg sov ad helvedes til om natten,« fortæller 24-årige Freja Schack.

Her fortæller hun om sit brutale exit i TV 2's 'Forræder', hvor det samtidig blev afsløret, at hendes kæreste, som hun havde holdt hemmelig for de andre, stadig er i spillet. 

Der er to grunde til, at Freja Schack er ekstra ærgerlig over, at hun er ude af 'Forræder'.

For det første nåede hun som den første 'myrdede' kun at få en enkelt dag i TV 2s populære realitykonkurrence.

Freja blev stemt ud af 'Forræder' som den første i den aktuelle sæson.
Freja blev stemt ud af 'Forræder' som den første i den aktuelle sæson. Foto: Lotte Lemche/ TV 2
Vis mere

For det andet nåede hun aldrig at spille sammen med sin kæreste – et forhold hun havde holdt skjult for de andre deltagere.

»Der er meget lydt på slottet, og da jeg kunne høre, at folk begyndte at gå ned til morgenmaden, gik jeg i panik. Jeg kunne fornemme, at det nok var mig, der røg,« husker Freja i dag tilbage på øjeblikket, hvor det gik op for hende, at hun var blevet 'dræbt' om natten i 'Forræder'-spillet.

Selvom hun kun havde opholdt sig i spillet i et døgn, var hun allerede blevet opslugt af stemningen og var derfor i sine følelsers vold, da hun blev sendt hjem.

»Jeg følte, det hele var virkelighed. Jeg tænkte, at man ægte døde. Det er så sindssygt, men man bliver hevet ind i stemningen med det samme,« fortæller hun.

Som det bliver afsløret for seerne, viste det sig, at Freja i al hemmelighed havde sin kæreste med i spillet i form af den 22-årige Noah Churchill.

»Det var så skuffende,« fortæller Freja og fortsætter:

»Det var jo en oplevelse, vi skulle have haft sammen og virkelig glædet os til.«

De nåede aldrig rigtig at tale sammen undervejs i spillet, fordi hun var nervøs for, at de andre deltagere ville fatte mistanke om, at de kendte hinanden hjemmefra.

Noah fik aldrig lov til at sige farvel da Freja blev 'myrdet'.
Noah fik aldrig lov til at sige farvel da Freja blev 'myrdet'. Foto: Lotta Lemche / TV 2
Vis mere

Da hun skulle hjem, blev deres forhold fortsat holdt hemmeligt for de andre – og hun fik aldrig lov til at sige farvel til Noah.

»Vi er jo vant til at være sammen hele tiden, så det var virkelig mærkelig og ubehageligt ikke at måtte sige farvel,« fortæller Freja og tilføjer:

»Jeg ved, han spurgte, om han måtte sige farvel til mig, men det måtte han ikke.«

Freja og Noah mødte hinanden for cirka to år siden.

Han spiller basketball, og hun var cheerleader i hans klub i Aarhus og efter den første kamp gik de på en date.

»Efter fire måneder flyttede vi sammen. Vi har boet i Tyskland, og nu bor vi i Aarhus og har det rigtig godt,« fortæller Freja.

Det var hende, der først meldte sig til 'Forræder'.

Da Noah fandt ud af, at han ikke kom til at spille basketball i den pågældende sæson, tilmeldte han sig også, og her kunne TV 2 godt se det sjove i at have et hemmeligt kærestepar med i programmet.

»Man er jo vant til at være åben omkring, at man er kærester, så det var meget mærkeligt,« fortæller Freja om det døgn, hun nåede at være med i 'Forræder'.

»Jeg var fuldstændig ved at krakelere. Jeg er den dårligste løgner, jeg kender. Så jeg syntes, det var dybt ubehageligt og havde virkelig dårlig samvittighed over at have den hemmelighed.«

Andre læser også