Mødet med en svindler kostede Anna Thygesen hele sin opsparing.
Det gjorde hende så vred, at hun besluttede sig for at opsøge en bedrager. Hun ville blive klogere på deres arbejdsmetoder for at forstå, hvordan det igen og igen lykkes dem at snyde uskyldige mennesker.
»Jeg ville forstå svindlens anatomi. For jo mere, man lukker øjnene for den, des mere uoplyst bliver man, og des mere står man lige i skudlinjen for svindlerne,« siger hun til B.T.
Anna Thygesen bad politiet om hjælp til at få kontakt til en bedrager, hun ledte efter dem i suspekte grupper på Facebook, men først da hun mødte to kriminilogi-studerende, der skrev speciale om digital bedrageri, lykkedes det hende at få én i tale.
Hun mødte ham online. En mand midt i tyverne, der var dømt for svindel og havde siddet i fængsel i tre år. Han indvilgede i at give Anna Thygesen indsigt i det, hun kalder for ‘svindlens maskinrum’.
Allerede som 19-årig blev manden, som Anna Thygesen kalder William, del af en bande, der på DBA og Facebook solgte ting, som aldrig blev leveret til køberne. Men hurtigt gik banden over til en metode, der mindede mere om dét, som Anna Thygesen i november måned sidste år selv blev udsat for.
Metoden, der kaldes spoofing, består i, at svindlerne ringer op fra et falsk nummer og udgiver sig for at være for eksempel politi- eller bankmand.
Banden, som William var leder af, arbejdede i skiftehold og efter faste vagtplaner. Syv dage om ugen arbejdede de fra klokken otte morgen til 21 om aftenen.
Deres kontor var et dyrt hotel, hvor de mødte ind i jakkesæt og præsenterede sig som forretningsmænd, der skulle ‘lukke en vigtig aftale’.
Men aftalerne blev indgået med intetanende mennesker, der ufrivilligt blev franarret deres penge, deres dankort eller deres pinkoder.
‘Mange (af svindlerne. red.) kom slet ikke fra det kriminelle miljø. William havde både advokater og pædagoger, der hjalp med at svindle.’
»Ofte var det mennesker, der stod i gæld.«
‘Svindlerne arbejder professionelt med manuskripter, med roller, med indøvede sætninger og med strategi. Det handler ikke bare om teknik og teknologi, det handler om psykologi og manipulation,’ skriver Anna Thygesen, i sin nye bog ‘Det er Christian fra banken’.
»Og de er lynhurtigt videre, hvis de kan mærke, at man ikke hopper på,« uddyber hun.
Siden hun første gang på Facebook stod frem med sin egen historie, er hun blevet kontaktet af andre ofre for digital svindel.
»Det, der fylder hos folk, er frækheden, svindlerne udviser, eller hvor udspekuleret det hele er,« siger Anna Thygesen.
Bagefter sidder mange tilbage med spørgsmålet:
‘Hvordan kunne de gøre det? Hvordan kan de holde sig selv ud?’
»Hvis folk er udsat for at hjemmerøveri, er der ingen, der spørger: ‘Hvordan kunne de finde på det'. I det tilfælde accepterer vi, at det er kriminelle, der står bag,« siger hun og appellerer til, at vi betragter de digitale svindlere som alle andre kriminelle.
Ofte er de organiseret i bander og har forbindelser til større netværk i udlandet.
»Jeg tror ikke, det er personligt, når de gør det. Faktisk tror jeg, de er pisseligeglade med deres ofre. Men det føles personligt, fordi de opretter relationer til deres ofre og spiller på følelser,« siger hun.
En tanke som hendes samtale med William bekræftede:
Mens svindlen stod på opfattede han det som et helt almindeligt arbejde. Han opfattede hotelværelset som et 'Call-center' og talte om ofrene som 'kunder'.
Som leder af banden kunne han tjene mellem 30.000 kroner og en million om ugen. Pengene blev for eksempel brugt på dyre biler, ure eller mobiltelefoner, der kort efter blev solgt igen. På den måde kan bedragerne hvidvaske pengene.
For William stoppede bedrageriet den dag, politiet afslørede banden, stormede hotelværelset, og han sammen med ni andre blev varetægtsfængslet.
I retten blev han for første gang konfronteret med konsekvenserne af sine handlinger, da det kom frem, at en af de kvinder, banden havde svindlet, efterfølgende havde begået selvmord.
Det var første gang, han angrede sine handlinger, fortalte han til Anna Thygesen.
I retten blev han idømt ni års fængsel, men han blev løsladt efter to år og otte måneders afsoning.
I dag har han barn og kone og arbejder som sælger. Et erhverv, Anna Thygesen vurderer, at han har flair for.
