En nu 35-årig amerikansk kvinde har erklæret sig skyldig i omsorgssvigt og for at muliggøre seksuelt misbrug af sit eget barn.

Men det bliver værre endnu.

I juni 2021 ankom kvindens 12-årige datter på et hospital i Tulsa i delstaten Oklahoma, fordi hun skulle føde.

Det skriver lokalmediet Fox 23.

Det gjorde hun med barnets far, som om det var det mest naturlige i verden, selvom faren var 24 år gammel.

»Parret kom ind, som ethvert andet par ville gøre det, spændte på at blive forældre,« forklarede polititalsmand i Tulsa, Danny Bean, i 2021.

Juan Miranda-Jara, den 24-årige mand, pralede endda af, at han skulle være far sammen med en 12-årig mor, da politimændene ankom til stedet. Hospitalpersonalet havde nemlig ringet til politiet på grund af situationen.

Han blev hurtigt anholdt og sigtet for voldtægt.

Til morens store overraskelse.

Desiree Castaneda, som moren hedder, havde nemlig givet sin fulde opbakning til, at hendes 12-årige datter skulle være forældre med den 24-årige.

Hun havde endda holdt et baby-shower for sin 12-årige datter.

Og ikke nok med det. 

Politiet fortalte Fox 23, at Juan Miranda-Jara havde været kærester med den 12-årige piges mor oprindeligt.

Da de to ikke forblev kærester, havde moren givet sin tilladelse til, at han kunne blive kærester med hendes 12-årige datter i stedet.

Han er nu idømt 20 års fængsel. Hun er idømt 15 års fængsel.