For ti år siden var der fuldt hus på tribunerne på den Røde Plads. Den amerikanske præsident George W. Bush stod skulder ved skulder med Vladimir Putin, mens soldater i gallauniformer marcherede over pladsen, og jagerfly fløj i formation over byens tage.
På tribunen stod også præsidenter fra Frankrig og Polen og den tyske kansler, Gerhard Schröder. Anledningen for sammenholdet var 60-året for de allieredes sejr over Nazi-Tyskland under Anden Verdenskrig.
I år fylder begivenheden igen rundt, men fremmødet til Vladimir Putins parade 9. maj bliver et ganske andet. USAs præsident kommer ikke. Den tyske kansler, Storbritanniens premierminister, Polens præsident, Sveriges statsminister og de baltiske ledere har alle meldt afbud. Heller ikke formanden for det Europæiske Råd, Donald Tusk, har noget ønske om at møde frem til en parade med Vladimir Putin midt under krisen i Ukraine.
»Min tilstedeværelse ved en militærparade side om side med de nuværende aggressorer og den person, der bruger våben mod civile i Ukraine, ville – mildt sagt – være for tvetydig,« sagde Tusk til den polske avis Gazeta Wyborcza.
Selv de europæiske ledere, der står Putin nærmest, vægrer sig ved at vise sig med den russiske præsident, mens kampvogne og langtrækkende missiler traditionen tro rumler gennem Moskva. Grækenlands premierminister, Alexis Tsipras, har indtil videre ikke taget imod indbydelsen trods sit nylige besøg i Moskva. Tjekkiets EU-kritiske præsident Milos Zeman har meldt sin ankomst i Moskva, men heller ikke han deltager under paraden. Den eneste EU-leder, der ventes på tribunerne, er Cyperns præsident, Nicos Anastasiades.
En folkelig festdag
Officielt er den storladne parade til ære for de millioner af faldne i kampen for at befri Europa fra Hitlers invasionsstyrker. Over 20 millioner sovjetborgere mistede livet under krigen – flere end i noget andet land. I dagens Rusland er 9. maj en folkelig festdag på linje med den amerikanske uafhængighedsdag eller Norges 17. maj.
Men under Vladimir Putin er paraden blevet stadig mere våbentung. Putin har genindført den sovjetiske tradition med at rulle interkontinentale Topol-missiler og tungt artilleri gennem byen. I år ventes hæren at fremvise en ny kampvogn ved navn Armata.
Samtidig er det vigtigste russiske symbol for sejren over Hitler, det sort-orange Skt. Georgsbånd, de seneste 12 måneder blevet et symbol for en ny krig i Europa: De prorussiske væbnede gruppers kamp mod den ukrainske hær i det østlige Ukraine. Oprørerne bruger symbolet som flag ved deres vejspærringer, på medaljer og i krigspropaganda. I Rusland bruges båndet også til at vise støtte til annekteringen af den ukrainske Krim-halvø.
I lyset af Ukraine-krisen er afbuddene fra Europa på ingen måde uventede. Putin har dog reageret vredt. Under det nylige, fire timer lange Putin-show på statsligt TV, beskyldte præsidenten USA for at presse resten af verden til at udeblive.
»Nogle ønskede ikke at komme, andre fik forbud mod at komme af ’Washingtons Obkom’,« sagde Putin med en sovjetisk betegnelse for kommunistpartiets lokale ledelse.
Også afbud fra venner
Men også flere af Putins nære allierede har meldt afbud på grund af det seneste års storpolitiske jordskred. Den hviderussiske præsident, Aleksandr Lukasjenko, kommer ikke til paraden og holder i stedet sin egen fejring i den hviderussiske hovedstad. Det foregår i øvrigt uden netop Skt. Georgsbåndet, der i nabolandet ses som et symbol på russisk ekspansion. Afbudddet fik i denne uge en russisk senator til at beskylde Lukasjenko for at være en »lumpen ræv«.
Samtidig meddelte Israel, at landet heller ikke vil være repræsenteret på ministerniveau. Det skyldes ifølge den israelske avis Haaretz Ruslands beslutning om at åbne for salg af et avanceret luftværnssystem til Iran.
Til gengæld bliver Asien og en række autokratiske lande stærkt repræsenteret på tribunerne. Ifølge den russiske regering har Kinas præsident, Xi Jinping, meldt sin ankomst. Det samme har Nordkoreas leder, Kim Jong-un, der dermed tager på sin første udlandsrejse. Også Indiens premierminister, Narendra Modi, ventes at deltage.
»Selvfølgelig er det ikke de mest oplagte gæster. Det var de europæiske lande, der blev reddet takket være Sovjetunionens ofre,« siger Sergej Strokan, udenrigspolitisk kommentator på den russiske avis Kommersant.
En forpasset mulighed
Han mener, at de europæiske lande forpasser en mulighed for at appellere til russerne midt under en svær krise.
»Mange vil have svært ved at forstå, hvorfor de ikke kommer fra Europa netop denne dag,« siger Sergej Strokan til Berlingske.
Andre mener, at den årlige markering af afslutningen på Anden Verdenskrig forlængst har forvandlet sig til en fejring af krigen mere end freden.
»Det er historie. Alle, der kæmpede på forskellige sider af fronten, har bladret til næste side og lever i nutiden. Men vi graver os stadig gennem fortiden, bliver beruset af sejren og søger nye fjender,« skriver en bruger på radiostationen Ekho Moskvys debatforum.
Tysklands kansler, Angela Merkel, har valgt en hverken-eller-løsning 9. maj: Hun ankommer til Moskva dagen efter paraden og lægger blomster ved den ukendte soldats grav.
