Som direktør for Rådet for Sikker Trafik er Jakob Bøving Arendt ansvarlig for de kampagner, som skal få danskerne til at køre ansvarsfuldt i trafikken.
Nu adresserer han en konkret udfordring: At indvandreres efterkommere i højere grad bliver sigtet for narkokørsel.
»Det er altid bekymrende, hvis der er grupper i vores samfund, der har en mere trafikfarlig adfærd end andre,« siger Jakob Bøving Arendt.
Baggrunden er de tal, som organisationen har fået trukket fra Danmarks Statistik efter en henvendelse fra B.T.
De viser, at efterkommere af indvandrere har en kraftig overrepræsentation, når det handler om sigtelser for narkokørsel. Faktisk bliver de sigtet fire gange så ofte som personer af etnisk dansk herkomst.
Tallene er fra 2021 og er ifølge Rådet for Sikker Trafik solide. De viser, at mens efterkommere på mellem 17 og 24 år udgør syv procent af befolkningen, står de bag 28 procent af alle sigtelser for narkokørsel for samme aldersgruppe.
Et lignende billede gør sig gældende for de unge efterkommere på mellem 25 og 34 år. De udgør fire procent af befolkningen, men sigtes i 15 procent af sagerne.
Et statistisk forbehold er, at der kan være gengangere blandt de sigtede, og at sigtelserne ikke altid fører til dom, oplyser Rådet for Sikker Trafik.
Jakob Bøving Arendt fortæller, at rådet løbende tilpasser dets kampagne- og kommunikationsindsats til ulykkesbilledet og målretter dets indsatser til målgrupper med en særlig risikovillig adfærd.
»Derfor vil vi i den kommende tid have intensiveret fokus på narkokørsel, hvor vi kan se i sigtelserne, at bl.a. unge mennesker og efterkommere af indvandrere er overrepræsenteret«.
Narkokørsel har de senere år været årsag til mange alvorlige ulykker. Senest i august 2025, hvor en lattergas-påvirket mand på blot 17 år ifølge politiets mistanke kørte en 65-årig mand ned foran en Babysam-butik i København.
Indtagelse af narko var også medvirkende til en ulykke i 2024, hvor Abdullah Abbas Hasaj Al-Zamel slog tre mennesker ihjel på en landevej ved Tranbjerg ved Aarhus. Det samme var tilfældet, da Helmi Mossa Hameed i 2020 slog en kun femårig pige ihjel på Frederiksberg.
B.T. kunne lørdag med optælling af de senere års mest spektakulære sager fortælle, at unge med indvandrerbaggrund er overrepræsenterede i sager, der har ført til død og lemlæstelse.
Ifølge forskningsprofessor ved Rockwool Fonden Lars Højsgaard Andersen viser tal fra Danmarks Statistik samtidig, at det særligt er efterkommere fra de såkaldte MENAPT-lande - de overvejende muslimske lande i Mellemøsten og Nordafrika samt Tyrkiet og Pakistan - der har udfordringer ift. at gebærde sig i trafikken.
Efterkommerne bliver typisk dømt for trafikforseelser tre til fire gange mere end trafikanter i al almindelighed. Ifølge forskeren indikerer tallene, at de her gruppers moralske kompas ikke er kaliberet på samme måde som hos resten af befolkningen. Det forklarede han lørdag i B.T.
Jacob Bøving Arendt fra Rådet for Sikker Trafik fortæller, at en kampagne ikke kan stå alene.
»Det er også afgørende, at politiet fortsat kan prioritere en synlig og kontant indsats på vejene, så de får stoppet dem, der er uden for pædagogisk rækkevidde uanset hvilken oprindelse, de har,« siger Jakob Bøving Arendt.
Har I som organisation været gode nok til at ramme den her målgruppe med Jeres kampagner, når nu tallene ser ud som de gør. Der er vel også unge i slet ikke kan nå?
»Vi kan dokumentere, at vores kampagner generelt ændrer adfærd i trafikken. Men der også er individer i trafikken der er uden for pædagogisk rækkevidde. Derfor er det også så vigtigt med straf og kontrol ude på vejene,« siger Jakob Bøving Arendt.
