Søndag bliver en blæsende dag flere steder i landet – og det er godt nyt for elpriserne.
For ifølge TV 2 Vejret vil danskerne søndag kunne se frem til – næsten – gratis strøm i flere timer.
Det skyldes at selve elprisen, eksklusiv afgift og transport, vil koste omkring nul kroner.
I Vestdanmark vil elprisen koste omkring nul kroner helt frem til klokken 19. Herefter vil priserne stige til 0,65 kroner per kilowatt-time.
Også i Østdanmark vil man kunne se frem til stort set gratis strøm frem til klokken 17. Her vil priserne dog stige en anelse mere, da elprisen herefter stiger til omkring 1 krone.