Da hashjoints som bekendt er ulovlige, er det en god idé at gøre det langt væk fra en politistation, hvis man alligevel skal ryge en.

Det er dog ikke alle, der skænker den forholdsregel en tanke. Det erfarede betjente fra Vejen Politi torsdag, da de kunne lugte hash. 

Lugten viste sig  viste sig at stamme fra fire unge mænd fra lokalområdet, der torsdag havde tændt op for deres joints på byens banegård. Det skriver TV Syd.

En beslutning, der viste sig at være vovet, da banegården ligger ved siden af Vejen Politistation. 

De fire mænd blev som følge deraf visiteret, og her viste det sig, at hash ikke var det eneste ulovlige, de havde på sig.

Under visitationen fandt politiet nemlig også morfinpiller. Den hash, der blevet fundet, svarede til en mængde, som politiet vurderede, var til privat forbrug. 

Alle fire mænd blev sigtet for at bryde bekendtgørelsen om euforiserende stoffer. 

Derudover blev en af dem desuden sigtet for ulovlig våbenbesiddelse, da han også var i besiddelse af et knojern.