Lyt til artiklen

Recep Erdogan vil have magten. Og sammen med sin hustru har han kløerne godt plantet i den religiøse middelklasse, som udgør en stor del af den trofaste vælgerskare.

Shopping for millioner og paladser af guld, som ville få enhver med hang til det ekstravagante til at drømme. Men samtidig repæsenterer præsidentfruen den troende del af det tyrkiske samfund: Den velhavende middelklasse.

Bag enhver magtfuld mand står en endnu mere magtfuld kvinde. Mener nogle. Tyrkiets førstedame Emine Erdogan er ikke den type hustru, som blander sig i sin mands politiske anliggender. Men alligevel er hun en vigtig repræsentant for mange af de kvinder i Tyrkiet, som bærer tørklæde, mener journalist og forfatter Deniz Serinci.

»Mange kvinder ser op til hende, fordi hun er den første førstedame, som går med tørklæde. Det vakte et ramaskrig i 2002, da Erdogan blev valgt til premierminister, men hun er blevet et symbol og en repræsentant for flertallet,« siger Deniz Serinci, som er dansk-kurder og bl.a. har skrevet bogen ’Tyrkiet 1923-2013’.



Præsident Recep Erdogan er i gang med en monstrøs udrensning i det tyrkiske samfund. Og fra et vestligt synspunkt ligner det én stor magtdemonstration. Han er en mand, som deler vandene i et splittet land, men som ikke tøver med at fortolke demokratiet på sin egen, autoritære måde.

​Dyre vaner


Han er kommet med restriktioner i forhold til alkohol og påklædning, og han har udtalt, at hver kvinde bør få tre børn. Men alligevel har han størstedelen af tyrkerne i ryggen, og ved sin side har han Emine Erdogan, som på trods af dyre vaner formår at trække præsidentens popularitet i den rigtige retning. Hun har nemlig på sin egen måde været banebrydende både inden for islamisk tøjstil og muslimske kvinders status, fortæller seniorrådgiver i Kvinfo Connie Carøe Christiansen.

»Hun har ikke gjort det alene, men det er et symptom på, at det i højere og højere grad er middelklassen og den højere middelklasse, som tegner det muslimske segment i Tyrkiet.

Emine Erdogan har været en del af tendensen, der begyndte omkring det tidspunkt, hvor hendes mand blev premierminister. Og den går ud på at vise, at muslimske kvinder kan have høj status, selvom de eksplicit viser deres tilknytning til islam,« siger seniorrådgiveren og kalder præsidentfruen ’lidt afdæmpet’:



»Hun har ikke været selvstændigt fremme i medierne, men hun følger sin mand som en skygge. Man kan så mene, at det er ærgerligt, at hun ikke bærer den islamiske kvindesag. Men alligevel appellerer hun til en vælgergruppe, som er en stor del af det økonomiske opsving, Tyrkiet har oplevet. Den islamiske tøjindustri har vundet frem, og det er kvinderne, som har købekraften, og hun markerer en islamisk stil på en kapitalistisk måde,« siger Connie Carøe Christiansen om den tyrkiske førstedame, som ifølge britiske Daily Mail er rigtig glad for at shoppe dyrt tøj og antikviteter.

Netop kvinders tørklæder har været en stor del af kampen i Tyrkiet. Derfor kalder journalist og forfatter Deniz Serinci også præsident Recep Erdogan for en ’muslimsk frihedskæmper’, fordi han bl.a. i 2008 gav kvinderne mere religiøs frihed, da han igen gjorde det lovligt for kvinder at bære tørklæde offentligt.