Præsident Macron leger i den grad med ilden, når han gennemtvinger en højere pensionsalder i Frankrig. Stort opgør venter.
Venstrefløjspolitikere skrålede Marseillaisen så højt, at man ikke kunne høre premierminister Élisabeth Borne tale i parlamentet.
»Træd tilbage, træd tilbage,« lød tilråbene fra både den franske højre- og venstrefløj.
Premierministeren havde prøvet at forklare, hvorfor præsident Emmanuel Macron havde benyttet sit præsidentielle dekret til at gennemtvinge at hæve pensionsalderen fra 62 til 64 år.
»Vi har ganske enkelt ikke råd til andet,« forsøgte premierminister Borne at få sagt, men hendes tale druknede i vilde protester.
Forbløffende kort tid efter var tusindvis af franskmænd samlet på Concorde-pladsen i Paris, hvor de råbte slagord, og nogle sågar kastede brosten efter politiet. Mindst 300 demonstranter blev arresteret over hele Frankrig, hvor der var bål i gaderne.
»Vi kan ikke acceptere en situation, hvor parlamentarikere må leve i frygt for vold mod sig,« sagde lederen af Macrons Renaissance-parti, Aurore Bergé, som sagde, hun havde kontaktet politiet desangående.
Frankrigs pensionsalder er faktisk ganske generøs i europæisk sammenhæng. I Storbritannien er man 66 år, når man går på pension, i Tyskland og Danmark 67 år.
Der er allerede nu kun 1,7 franskmænd i arbejde for hver fransk pensionist, og denne udvikling går kun en vej, efterhånden som vi lever længere. Allerede nu er Frankrig det land i OECD, hvor folk i gennemsnit lever længst, efter de går på pension, efter Luxemburg.
Alligevel er Macrons pensionsplaner voldsomt upopulære. En meningsmåling fra i år viser, at hele 68 procent af franskmændene er modstandere af at hæve pensionsalderen, og der har været strejker og protester i ugevis.
Fredag nedlagde arbejderne på et af Frankrigs største olieraffinaderier i Normandiet arbejdet. Der er planer om store strejker i undervisningssystemet midt i en eksamenstid, og Paris' gader flyder allerede med affald efter en løbende strejke blandt skraldemændene i forbindelse med lovens tilblivelse.
Det er med sin politiske fremtid som indsats, at Emmanuel Macron torsdag brugte den såkaldte atomknap artikel 49.3 i forfatningen, der gør det muligt at gennemtvinge loven uden om det franske underhus.
Årsagen til den store vrede stikker dybt i den franske folkesjæl.
Allerede i det 19. århundrede havde visse arbejdsgrupper som balletdansere og jernbanearbejdere sikret sig meget tidlig pension. Efter Den Franske Revolution var striden om pensionen en helt afgørende del af kampen om at skabe et bedre og mere ligeligt samfund.
Denne kamp kulminerede i 1981, hvor socialisten François Mitterrand gennemtrumfede en pensionsalder på 60 år for alle franskmænd. Allerede dengang var det dog vanskeligt at se, hvem der på sigt skulle betale for det.
I 1995 lykkedes det ved hjælp af massive strejker at forhindre præsident Chiracs planer om at hæve pensionsalderen. Noget lignende kan snildt være forestående.
Nu forestår et opgør, som begge parter har haft tid til at planlægge. Der forventes et mistillidsvotum mod regeringen, der formodentlig vil falde, hvis der er flertal mod dem.
Mere sandsynligt er dog endnu mere kaos i de franske byer. Macron spiller højt spil. Han siger selv, at der ikke er noget alternativ.
