Det kan godt være, at resultaterne haltede i starten af comebacket, men det kan gå ekstremt hurtigt i showbusiness.

Da Caroline Wozniacki stoppede karrieren første gang, fristede hun en tilværelse som nummer 36 i verden, men 3,5 år senere skulle der koldstartes.

Hendes første point sendte hende op som nummer 632 i verden, og derfra tog hun hurtigt et spring til nr. 243 for så at gå i stå.

Nu har hendes eventyrlige stime i den prestigefyldte Indian Wells-turnering katapulteret hende frem fra nr. 204 til nr. 129 på live-rangeringen.

Caroline Wozniacki har kickstartet sin pointhøst til verdensranglisten.
Caroline Wozniacki har kickstartet sin pointhøst til verdensranglisten. Foto: Corey Sipkin/AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere

En sejr i næste kamp vil bringe hende i top 100 - faktisk også forbi Danmarks nuværende bedste rangerede, Clara Tauson, der er verdens nr. 91, som det ser ud nu.

Problemet for Wozniacki er, at hendes kvartfinale står mod verdens nummer et, Iga Swiatek.

»Jeg har jo kommenteret nogle af hendes kampe. Jeg ved, hvordan hun spiller.«

»Jeg trænede også med hende et par gange, efter jeg kom tilbage, også under US Open.« 

»Men det er én ting at vide, hvordan hun spiller, og også at spille mod hende i en hel kamp. Jeg ved, at jeg skal spille mit bedste tennis for at konkurrere mod hende, og det er det, jeg håber at gøre.«

Kampen spilles efter planen torsdag aften dansk tid.