Nokia 7260 har et ydre, der spontant får folk til at række ud efter den. Og et indre, som stort set kun henrykker. Nokia 7260 indeholder en lang række funktioner, hvoraf flere peger direkte på kvinder. ____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Mine forventninger var store, da jeg skulle lære den den meget omtalte Nokia 7260 at kende. Kunne den andet end at se smart ud? Og ville jeg ikke føle mig fjollet med den om håndleddet?

Mobilen skuffede mig ikke; den er ganske vist lidt stor i det, men det har nu ikke generet mig. Måske fordi den ikke giver et klodset indtryk. Eller fordi den medfølgende strop gør mig tilbøjelig til at betragte den som et slags vedhæng.

Sølvtasterne træder skarpt frem på den sorte, blanke baggrund, og er man til et lidt hardcore Art Deco look, falder udseendet i god jord. Jeg finder det knap så feminint, men tager gerne både lysende tal, krom og stål med, for det er først og fremmest telefonens funktioner og opbygning, jeg er begejstret for.

Den indbyggede FM radio er det største hit! Hvilken fryd at lytte til Robbie Williams og blive opdateret på nyhedsfronten på vej til arbejde. De medfølgende høretelefoner er ikke for ømme øregange, men transporterer lyden fint. Lyden er i stereo.

Displayet er et aktivt matrixdisplay med høj opløsning - det betyder, at smagfulde skærmbilleder også træder tydeligt frem i høj sol.

Nokia 7260 indeholder en lang række funktioner, hvoraf flere peger direkte på kvinder - ikke mindst 'converter'-programmet, som nemt og hurtigt kan bruges til at foretage omtrentlige omregninger mellem forskellige internationale tøj- og skostørrelser til begge køn...

Imponer vennerne
Du kan også omregne fra fahrenheit til celsuis, fra thailandske baht til danske kroner og finde ud af, hvad en engelsk mile svarer til i kilometer. Du kan også imponere vennerne med dine (eller din mobils!) sprogkundskaber indenfor de fem mest talte europæiske sprog ved hjælp af ordbogs-funktionen. Funktioner, som jeg sagtens kan forestille mig at få brug for. Det gælder bare om at huske dem, når man har brug for det.

Også de indlagte spil passer til telefonens image som design- og kvindemobil. Backgammon og Glamour Pinball. Behøver jeg sige andet?

VGA-kameraet er det bedste jeg har stiftet bekendtskab med. Det tager skarpe, farverige billeder og er også i stand til at optage og afspille videoklip. Kameraet har en lang række indstillinger, som du - hvis det ligger til dig - kan lege med inden et motiv foreviges.

Spørger du mig, kan Nokia 7260 altså meget andet end at se smart ud. Gid jeg kunne beholde den!