Et mystisk skib i dansk farvand har siden dronehændelsen i Københavns Lufthavn vakt opsigt.

Men det er ikke første gang, det sanktionerede skib har trukket overskrifter. Alene i år har det været involveret i flere betændte sager, viser B.T.s gennemgang.

Tirsdag kunne B.T. beskrive olietankeren 'Pushpa's opsigtsvækkende færd gennem dansk farvand.

Fra sin oprindelseshavn i Primorsk i Rusland nær Skt. Petersborg den 20. september, nord om Bornholm og sidenhen syd for Skåne omkring 100 kilometer fra Københavns Lufthavn i timerne omkring dronehændelsen mandag aften.

Her ses et billede af skibet, som den italienske fotograf Gianluca Balloni har taget. B.T. har fået lov at bruge billedet efter aftale med fotografen.
Her ses et billede af skibet, som den italienske fotograf Gianluca Balloni har taget. B.T. har fået lov at bruge billedet efter aftale med fotografen.
Vis mere

Til sidst sejlede det gennem Storebælt, hvor det blev fanget på forskellige kameraer, og ud i Kattegat.

Men det er langt fra eneste gang i år, olietankeren har vakt opsigt.

Ved du noget om sagen? Så må du meget gerne kontakte B.T. på jepa@bt.dk.

'Pushpa' har siden februar året været sanktioneret af EU og Storbritannien, da det indgår i den russiske skyggeflåde, som bruges til at omgå Vestens sanktioner mod russisk olie- og gashandel. 

'Pushpa' også kendt som 'Boracay' er et sanktioneret skib i den russiske skyggeflåde, der vækker opmærksomhed efter dronehændelsen ved Københavns Lufthavn mandag 22. september. Her passerer det under Storebæltsbroen tirsdag 23. september 2025.
'Pushpa' også kendt som 'Boracay' er et sanktioneret skib i den russiske skyggeflåde, der vækker opmærksomhed efter dronehændelsen ved Københavns Lufthavn mandag 22. september. Her passerer det under Storebæltsbroen tirsdag 23. september 2025. Foto: Sund og Bælt
Vis mere

Og derfor sejler det nu under et andet kaldenavn 'Boracay' på eksempelvis skibstracker-tjenesten Vesselfinder. 

Det har også gået under navnet 'Kiwala', fremgår det af Søfartsstyrelsens hjemmeside.

Netop Kiwala-olietankeren blev 11. april tilbageholdt af de estiske myndigheder i den finske golf, da de sejlede under falsk flag og ikke havde en reel hjemstat, kunne Maritime News beskrive på tidspunktet.

Da de estiske myndigheder gik ombord på skibet, var det under ganske dramatiske forhold, der blandt andet involverede flere skibe og en helikopter.

Men det er langt fra eneste dramatiske øjeblik, som har involveret olietankeren.

Et billede af en mulig drone ved Københavns Lufthavn mandag aften.
Et billede af en mulig drone ved Københavns Lufthavn mandag aften.
Vis mere

I juli i år kunne tænketanken Center for European Policies Agency (CEPA) beskrive, hvordan en række russiske skibe over en periode har oplevet mystiske eksplosioner.

Og her dukker navnet Pushpa op igen.

For omkring 16. juli skal en eksplosion være sket på skibet, mens det sejlede i Middelhavet nær Malta.

Oplysningerne om, hvad der præcist førte til eksplosionen, står ikke klart, selvom der flere steder på sociale medier spekuleres i, om det kan have været skibsminer, eller at ukrainske specialtropper var involveret.

Det sidste udlægges i artiklen fra CEPA, der beskriver, hvordan Ukraine som et led i sin krig mod Rusland har udset sig skyggeflåden, der holder russisk olie- og gaseksport i live på trods af sanktioner.

Derfor har flere lignende eksplosioner fundet sted på skyggeflådeskibe den seneste tid, lyder det videre.

Mystikken breder sig altså omkring Pushpa.

Her ses et billede af skibet, som den italienske fotograf Gianluca Balloni har taget. B.T. har fået lov at bruge billedet efter aftale med fotografen.
Her ses et billede af skibet, som den italienske fotograf Gianluca Balloni har taget. B.T. har fået lov at bruge billedet efter aftale med fotografen.
Vis mere

Det har åbenlyse russiske forbindelser, der har været en eksplosion ombord og så er skibets placering, da droneangrebet på Københavns Lufthavn fandt sted, også vældig interessant.

Her lå skibet på sin rute gennem Østersøen syd for Skåne med kurs mod vest.

Omkring 100 kilometer fra den internationale lufthavn i Kastrup på Amager. En afstand, der bestemt er mulig at nå for bestemte typer droner, fortæller folk med kendskab til den slags til B.T.

»Det er påfaldende, at det her skib sejlede rundt, hvor det gjorde, på det tidspunkt, det gjorde. Og sådan et skib kan godt have været platformen for droner,« sagde Jacob Kaarsbo, tidligere chefanalytiker ved Forsvarets Efterretningstjeneste, tirsdag til B.T.

»Det er bestemt værd at holde øje med,« sagde Kaarsbo videre og kaldte skibets færden for 'suspekt'.