Eksperter slår alarm: Vi har snart ikke mere virksomt antibiotika tilbage. Og intet nyt er på vej
Antibiotika har i rigtig mange år været et af vores vigtigste medicinske våben mod infektionssygdomme. Men vi har snart ikke flere virksomme antibiotika tilbage. Og der er ikke nye på vej. Det betyder, at folk dør på hospitalerne, fordi vi ikke har noget at behandle dem med. Og i nær fremtid kan også simple infektionssygdomme som blærebetændelse blive livstruende.
Det får nu flere af landets førende antibiotikaeksperter til at slå alarm. Problemet er stort, fordi behovet for nye antibiotika vokser, i takt med at flere bakterier bliver stadig mere resistente over for antibiotika.
- Vi er ved at havne i en situation, hvor vi ikke har flere gode antibiotika tilbage, og der er ikke nye på vej. Det betyder, at folk i højere grad vil dø af infektionssygdomme, som vi tidligere kunne behandle med antibiotika, siger Lars Bjerrum, der er professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet.
Kan påvirke levealder og børnedødelighed
Allerede nu findes der i Sydeuropa eksempler på uhelbredelige bakterieinfektioner. Frygten er, at de kan brede sig til andre lande. Situationen er så alvorlig, at forskerne mener, at det om bare ti år vil påvirke alt fra levealder til børnedødelighed, mens ikke-livsvigtige operationer vil blive fravalgt af frygt for uhelbredelige bakterier.
I de seneste 10-15 år har resistensudviklingen overhalet antibiotikaproduktionen. I dag oplever de danske hospitaler multiresistente bakterier, som er svære at behandle, fordi der ikke findes et effektivt antibiotikum.
- Nogle af de meget resistente bakterier, som vi ser herhjemme nu, har vi kun nogle meget dårlige antibiotika tilbage til at behandle med. Derfor er det bekymrede.Vi kan risikere, at folk dør af blodinfektioner, fordi de ikke kan behandles, siger Anette M. Hammerum, der er seniorforsker ved Statens Serum Institut.
På vej tilbage til 1930’rne
I 1920’rne skyldtes hvert fjerde dødsfald i Danmark infektionssygdomme som tuberkulose, lungebetændelse og diarré. Da penicillinen kom i masseproduktion under Anden Verdenskrig, faldt dødeligheden, men vi risikerer at blive sat tilbage til 1930’rne, tiden før antibiotika, hvis vi ikke længere har noget tilbage at behandle med.
Ifølge professor Lars Bjerrum er der ikke udviklet nye antibiotika af væsentlig betydning inden for de seneste 20 år.
Medicinalbranchen har stort set lagt forskningen i nye antibiotika på hylden, fordi de ikke kan tjente penge på antibiotika.
- Historien viser, at der ikke går lang tid, fra et nyt stof kommer på markedet, til der udvikles resistente bakterier over for midlet. Derfor er fortjenesten ved at udvikle antibiotika yderst begrænset, siger han.
Overlæge Niels Frimodt-Møller fra Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Hvidovre Hospital efterlyser, at vi gør noget nu for at sikre antibiotika i fremtiden.
- Der er ingen tvivl om, at vi bliver nødt til at investere i ny forskning af antibiotika. Vi må finde nye veje for medicinalfirmaerne, så det bliver attraktivt for dem at forske i, siger han.
Eksperterne er enige om, at det er vigtigt, at der bliver udviklet nye antibiotika. Men da der kan gå op mod ti år, før de er på markedet, så er det meget vigtigt lige nu at reducere antibiotikaforbruget, så der ikke kommer flere resistente bakterier.
Minister: Ikke statens opgave
Den fungerende sundhedsminister Pia Olsen Dyhr mener ikke, at det er statens ansvar at udvikle antibiotika.
- Vi må erkende, at det ikke er en statslig opgave at udvikle antibiotika. Det er noget, lægemiddelindustrien skal gøre, siger Pia Olsen Dyhr.
- Vi må erkende, at vi simpelthen ikke har midlerne i Danmark. Det er en ret ressourcekrævende opgave at løse.
Når medicinalindustrien ikke står klar med nye antibiotika, så mener den fungerende sundhedsminister, at EU skal se nærmere på mulighederne for et offentligt-privat partnerskab.
Antibiotika-resistens er allerede en af Danmarks mærkesager under EU-formandskabet i år, og der er flere nye forskningsprojekter på vej.
På spørgsmålet om det er for sent, at problemet tages alvorligt, svarer Pia Olsen Dyhr:
- Skulle det være sket for fem-ti år siden det skulle det måske nok, men det vigtigste er, at der sker noget nu.
Pia Olsen Dyhr mener også, at det er meget vigtigt at se på, hvordan vi kan sænke antibiotikaforbruget, så resistensen ikke øges.
- Der er simpelthen ikke styr nok på det nu. Hvis ikke vi får ændret den måde, vi bruger antibiotika på nu, så vil problemet jo stadig være der, selv om man får nye antibiotika.
