Fedtforskrækkede forældre får teenagebørn herhjemme til at føle sig langt federe end Nordens andre unge. Over hver fjerde 11-årig har ligefrem været på slankekur
Lad os først slå fast: Danske unge er ikke overvægtige sammenlignet med unge i andre lande. Kun få har for mange kilo på sidebenene. Alligevel føler danske unge sig fede, og det får flere til at forsøge at tabe sig i forhold til, hvad unge gør i vores nabolande.Skolebørnsundersøgelse fra WHO, som udkommer hvert fjerde år og sammenligner sundheden for skolebørn i alder 11, 13 og 15 år i 39 lande, placerer således den danske ungdom helt i top, når det gælder slankekure og forsøg på at tabe sig. Samtidig er Danmark et af de lande, der har færrest overvægtige i de samme aldersgrupper.
ER SUNDHEDSFANATISMEN BLEVET FOR EKSTREM? DELTAG I DEBATTEN UNDER ARTIKLEN
Måske ikke overraskende er det især de danske piger, der har fokus på at tabe sig, og særligt i vores nordiske nabolande er forskellen til at få øje på.
Over en fjerdedel af de danske piger på 11 år har forsøgt at tabe sig. For de svenske piger på samme alder er tallet bare seks procent. Cirka fire ud af ti af de 13-årige danske piger har prøvet at tabe sig, mens tallet i Norge og Sverige for den tilsvarende gruppe er på henholdsvis to ud af ti og én ud af ti.
Piger kopierer deres mødre
At de danske unge er så optagede af deres vægt, undrer Mette Rasmussen, lektor ved SDU, som har været med til at udarbejde de danske tal hos Statens Institut for Folkesundhed for WHO.
- Man må spørge sig selv, hvad denne forskel er et udtryk for. Hvorfor ligger danske unge i top, når det gælder vægtreducerende adfærd, selv om de ikke er overvægtige? Lider de danske unge af en særligt negativ kropsopfattelse? For at finde ud af det skal vi kigge nærmere på de danske unges trivsel og tale med de unge selv, siger hun.
Er sundhedsfanatismen blevet for ekstrem i det danske samfund?Det overrasker dog ikke Birgit Petersson, speciallæge i psykiatri og lektor i kønsforskning ved Københavns Universitet, at Danmarks ungdom er mere opmærksomme på at tabe sig end de unge i Norge og Sverige.
Ifølge hende er der i vores to nordiske nabolande en helt anden kultur og holdning til, hvordan man lever et sundt liv end i Danmark.
- Det handler meget mere om aktivitet og motion i Norge og Sverige end i Danmark, hvor vi i mange år har fokuseret på mad og vægttab. Det er først i nyere tid, at vi i Danmark også fokuserer på aktivitet og motion i skolen. Begge lande har i mange år haft kampagner mod spiseforstyrrelser, hvor vi Danmark halter bagefter. I Sverige for eksempel er der ingen anbefalinger om at slanke sig. Her har man længe haft kampagner om, hvor nemt det er at manipulere med billeder for at vise, hvor forløjede modebilleder er, siger hun.
Birgit Petersson mener, at det i en årrække har ligget latent i samfundsdebatten i Danmark, at vi skal tabe os, og at overvægt er stort problem. Det påvirker ifølge hende også meget unge piger.
- Piger ned til 11-årsalderen skal ikke tænke på at tabe sig. Men de kopierer deres mødre. Og vi ved, at omkring halvdelen af kvinder i voksenalderen mener, at de er for tykke. Og børn lægger jo mærke til, hvad de voksne gør og efterligner det, siger hun.
Risiko for anoreksi
Læge og professor Bente Klarlund Pedersen fra Københavns Universitet siger, at det naturligvis ikke er sundt for en 11-årig piges krop, hvis hun forsøger at tabe sig, selv om hun ikke er overvægtig.
- Der er risiko for fejlernæring, og det kan være tidlige tegn på anoreksi. Samtidig vil jeg godt understrege, at man selvfølgelig ikke bare skal lade stå til, hvis man har et overvægtigt barn, for der er stor sandsynlighed for, at børnene tager deres overvægt med op i voksenalderen.
Både Birgit Petersson og Bente Klarlund mener, at man bør undervise skolebørn i, hvordan deres kropsopfattelse bliver påvirket udefra for eksempel af modebranchen.
Er sundhedsfanatismen blevet for ekstrem i det danske samfund? Og hvilke konsekvenser har den store opmærksomhed på sundhed?
Deltag i debatten herunder. De bedste indlæg bliver bragt i BT
