Renee Gracie forstår ikke, hvorfor hendes ellers forholdsvist friske billeder er blevet fjernet af Instagram.

Det er hun langtfra tilfreds med.

Den tidligere racerkører, hvis karriere har taget en noget bemærkelsesværdig drejning, efter hun skrottede farten og blev en del af pornoindustrien, langer nu hårdt ud efter det sociale medie.

»At fjerne mine billeder er ved at blive en gammel ting nu,« skriver Renee Gracie på et opslag med et af de billeder, som tjenesten tidligere har fjernet. Du kan se billedet i bunden af artiklen.

Den 25-årige Renee Gracie valgte at skifte rattet ud med karrieren som pornoskuespiller, da hun havde svært ved at få det til at hænge sammen økonomisk. På trods af, at drømmen var at køre Nascar i USA, fortryder hun på ingen måde, at hun ændrede kurs.

»Det har været den bedste beslutning, jeg har taget i hele mit liv. Det har sat mig i en økonomisk situation, jeg har aldrig har kunnet drømme om, og jeg nyder det virkelig,« siger hun.

Faktisk er hun langtfra flov over, at hun tjener penge ved at sælge videoer af sig selv, som har sex, til sine abonnenter.

»Jeg tror, at man kan sige, at min far rent faktisk er stolt på grund af den økonomiske position, jeg har sat mig selv i, og det, jeg har udrettet med min hjemmeside,« fortæller hun.

»Tro det eller ej, så ved min far godt det her og støtter det.«