Bare lår, skuldre og en tydelig kavalergang.
Det er nogle af de steder på kvindekroppen, der tidligere har skabt forargelse. I år blev den bare mave tilføjet til den liste.
Den 16. august valgte ledelsen på Firehøjskolen i Vejle at lave forbud mod at pigerne havde croptop på i skole.
Nu er croptoppen blevet et minde til eftertiden, når den fremover indgår som en fast del af udstillingen på KØN i Aarhus.
»Croptoppen bliver en del af samlingen, og dermed bliver det en del af den danske kulturarv i al evighed. Det er en vigtig markering til eftertiden,« fortæller museumsdirektør på KØN, Julie Rokkjær Birch, til B.T. Aarhus.
På museet bevarer de croptoppen til eftertiden, fordi de mener, at den er et nedslag i kønnenes kulturhistorie. Det fortæller noget om den debat, der foregår lige nu.
»Det hele trækker tråde tilbage i tiden, hvor der også har været en mening om køn, seksualitet og om, hvad piger og kvinder måtte og ikke måtte i forhold til deres beklædning,« forklarer Julie Rokkjær Birch.
Forbuddet mod croptoppen på skolen i Vejle skyldtes blandt andet, at man mente, at drengene ikke kunne koncentrere sig, når pigerne havde bar mave.
Det skabte røre i hele landet, hvor gymnasielever fra Aarhus tog initiativ til at arrangere demonstrationer i croptops for at vise solidaritet med eleverne på Firehøjskolen.
Det er de samme elever, der nu har afleveret de korte trøjer til KØN.
»Jeg synes tit, at vores generation bliver kaldt en vag generation, og mange har kaldt det her for en egoistisk og irrelevant kamp. Derfor er det også vigtigt at vise for eftertiden, at vi kæmpede. Vi stod ikke tilbage og lod de voksne regulere os. Vi gjorde faktisk oprør,« siger Edith Vels, der går i 2.H på Aarhus Katedralskole, til B.T. Aarhus.
Forbuddet mod croptoppen nåede kun at være en realitet i fem dage, før ledelsen på skolen i Vejle trak det tilbage.
Men kampen for retten til selv at bestemme, hvad man vil have på, slutter ifølge Edith Vels ikke her. Den lever videre – også på museet.
»Jeg håber, at folk vil reflektere over, at man ikke skal lade sig regulere, og at man skal gøre oprør. Vi viser, at feminisme ikke er en tabt kamp – der er behov for feminisme, og vi kæmper tilbage.«
Museumsdirektør Julie Rokkjær Birch forklarer, at der sker noget magisk, når noget kommer på museum.
I dag er det bare en croptop, men når det kommer på museum, bliver det ifølge hende ophøjet – ligesom kronjuvelerne, der kommer i glasmontre. På den måde vil vi fremover se det i et andet lys, forklarer hun.
Og Edith Vels er glad for, at man på museet vil markere, at der selv i 2021 var en diskussion om piger og kvinders frihed til at klæde sig, som de vil.
»Det er en stor ting for os i forvejen, men når et museum vurderer det som historisk og som noget, vi vil bevare til eftertiden, så virker det endnu større. Jeg er meget beæret over, at de har valgt at inkludere det i en fast udstilling.«
