Der skal 775.000 elbiler på de danske veje i 2030.
Det er målet, efter S-regeringen sammen med dens støttepartier har landet en aftale om fremtidens grønne vejtransport. Den skal reducere CO2-udledningen med 2,1 ton i 2030.
Men målet om de mange elbiler har sin pris for alle, der ejer eller vil eje en benzin- eller dieselbil. De bliver nemlig dyrere i årlige afgifter.
Med aftalen vil udligningsafgiften for dieselbiler fra 2021 øges med 300 kroner i gennemsnit.
Derudover øges ejerafgiften for diesel- og benzinbiler, så den halvårlige ejerafgift vil stige med 175 kroner for en gennemsnitlig diesel- eller benzinbil i 2025.
For nye biler omlægges ejer- og udligningsafgiften, så den ikke længere er afhængig af, hvor langt bilerne kører på hhv. en liter benzin og diesel, men derimod hvor meget CO2 bilerne udleder.
Fra 18. december vil registreringsafgiften også blive omlagt, så det bliver dyrere at købe en benzin- og dieselbil. Det gælder dog kun nogle biler.
En Peugeot 208 vil f.eks. falde med 9.700 kroner, mens en Ford Mustang vil stige med 87.200 kroner.
Modsat bliver registreringsafgiften på elbilerne fastholdt på 40 procent frem til 2025, hvorefter den vil stige med 8 procentpoint om året indtil 2030.
Samtidig bliver der indført øget bundfradrag for de billigste elbiler.
»Den gennemsnitlige elbil falder i pris med 81.000 kroner. Det er et meget stort fald, og det må også være en motivation for, at man kan foretage det grønne skifte,« siger skatteminister Morten Bødskov.
Generelt fungerer det sådan, at jo flere elbiler man vil have på vejene, jo dyrere vil det være at køre i benzin- og dieselbiler.
Men for at prisen og afgifterne på benzin- og dieselbilerne ikke skal finansiere hele aftalen, så har aftalepartierne hentet 0,5 milliarder kroner om året fra det økonomiske råderum.
»Aftalen sikrer, at de familier, der har en helt almindelig bil i dag, fortsat vil kunne beholde den, indtil de vil skifte bil,« siger Morten Bødskov.
Oprindeligt spillede S-regeringen ud med et mål om 500.000 elbiler i 2030. Senere blev det hævet til 600.000 elbiler fra regeringens side, mens støttepartierne ville have en million elbiler på vejene.
Men aftalen er altså endt som et kompromis.
De borgerlige partier er ikke med i aftalen. Venstre og De Konservative sad ellers med ved forhandlingsbordet i lang tid, men forlod Finansministeriet til sidst, fordi de ikke kunne stå inde for finansieringen.
Aftalepartierne forpligter sig til at mødes igen inden 2025 for at drøfte yderligere initiativer, der kan få antallet af elbiler helt op på en million i 2030.
