Så er der dårlige nyheder til de trafikanter, der har lidt for meget smag for fart eller ikke har helt styr på parkeringsreglerne. Regeringen forventer nemlig ifølge Jyllands-Posten, at fart- og parkeringsbøder for alvor kommer til at skæppe i statskassen næste år.

Ifølge avisen fremgår det af regeringens finanslovforslag, som bliver præsenteret tirsdag, at regeringen forventer, at indtægter fra blandt andet fartbøder, parkeringsafgifter, salg af pas, køreprøver og kørekort vil vokse til 2,6 milliarder kroner i 2015, hvilket er 607,9 millioner kroner mere end i år.

Læs også: Ny gadget forvandler cykler til cykelstativer

Regeringen begrunder stigningen med »et revideret skøn« og det faktum, at den automatiske trafikkontrol vil være fuldt indfaset og udbredt næste år.

BNB