Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Et forældrepar er torsdag middag blevet varetægtsfængslet, sigtet for grov vold mod parrets seks uger gamle søn.

Der er tale om en kvinde på 27 år og en mand på 23 år. De er begge fra Sønderborg-området.

De to blev fremstillet i et lukket grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg.

Forældrene blev anholdt uden dramatik og er sigtet for at have udøvet grov vold mod deres seks uger gamle søn. Volden skal være udøvet fra drengens fødsel frem til den 4. december.

Ifølge poltiiet er der tale om såkaldt ruskevold, og begge forældre er derfor sigtet for at have overtrådt den grove voldsparagraf - 245 - i straffeloven.

Drengen har pådraget sig alvorlige skader. Han har brækket begge kraveben, seks ribben, højre skinneben og begge overarmsknogler, men er uden for livsfare.

Under grundlovsforhøret blev de afhørt hver for sig, så de ikke kunne koordinere forklaringer. Efter sigtelsen var læst op blev dørene lukket, og pressen var derfor ikke til stede under hele retsmødet, skriver JydskeVestkysten.

Forældrene nægter begge forholdet, men kærede ikke varetægtsfængslingen. De vil nu sidde varetægtsfængslede frem til 2. januar.

Andre læser også