Jan Pytlick er fortid som cheftræner i Odense Håndbold.

Nu har han besluttet sig for at trække stikket.

»Jeg er ikke klar til at tale om mit job i øjeblikket. Jeg skal bruge nogle uger før jeg er klar,« skriver han på sms i et svar på B.T.'s spørgsmål om, hvorvidt han ønsker at kommentere sin jobsituation.

Meldingen om fyringen i Odense Håndbold kom dagen efter fynboerne i søndags havde tabt pokalfinalen mod Herning-Ikast Håndbold 25-33.

Jan Pytlick, billedet, er efter fyringen fortid i rollen som cheftræner i Odense Håndbold.
Jan Pytlick, billedet, er efter fyringen fortid i rollen som cheftræner i Odense Håndbold. Foto: Henning Bagger
Vis mere

Et døgn tidligere havde Jan Pytlick til B.T. udtalt sig således:

»Hvis de (klubledelsen i Odense Håndbold, red.) beslutter sig for, at vores veje skal skilles, finder vi nok en løsning på det. Jeg ved i hvert fald bare, at jeg er klar til at arbejde videre med pigerne. For jeg synes, at vi spillemæssigt har flyttet os. Men det er ikke sådan, at jeg frygter for mit job. Jeg tror nemlig fortsat på, at vi nok skal få løftet det her endnu mere.«

Han lagde i samtalen dog ikke skjul på, at han hans humør efter den tabte pokalfinale befandt sig på et lavpunkt.

»Det er selvfølgelig ikke godt nok. Jeg er vildt skuffet og enormt frustreret over, at det endnu engang ikke lykkes for os at slå til i en afgørende kamp. Hvad årsagen er, skal vi have kigget på. Men ærlig talt troede jeg, at vi var kommet længere i vores udvikling end tilfældet er,« sagde han.

Jan Pytlick, billedet, er efter fyringen fortid i rollen som cheftræner i Odense Håndbold.
Jan Pytlick, billedet, er efter fyringen fortid i rollen som cheftræner i Odense Håndbold. Foto: Henning Bagger
Vis mere

Hvad Jan Pytlick skal lave nu, melder historien intet om.

Men et godt bud er, at han bliver knyttet tættere til TV 2 Sport, der under december måneds håndbold-VM benyttede ham som ekspertkommentator.

Jan Pytlick kom til Odense Håndbold som træner i sommeren 2016. Siden er det i ligaen blevet til henholdsvis sølv- og bronzemedaljer samt to tabte pokalfinaler.

I februar 2019 forlængede han sin cheftræner-kontrakt i Odense Håndbold frem til sommeren 2022.

Jan Pytlick, billedet, er efter fyringen fortid i rollen som cheftræner i Odense Håndbold.
Jan Pytlick, billedet, er efter fyringen fortid i rollen som cheftræner i Odense Håndbold. Foto: Henning Bagger
Vis mere

Men hvorvidt Jan Pytlick er på klubbens lønningsliste to et halvt år endnu, ønsker bestyrelsesformand Jørn Bonnesen ikke at udtale sig om.

»Vi har ophævet samarbejdet med Jan. Hvad denne aftale indebærer, holder vi for os selv. Men vi har fundet en god ordning,« siger Jørn Bonnesen, der fortæller, at Jan Pytlick har mulighed for at søge arbejde udenfor Odense Håndbolds regi.

Jan Pytlick er blevet afløst af sin nu forhenværende assistent, Karen Brødsgaard, der som aktiv blandt andet var med til at vinde OL-guld i Sydney 2000 og Athen 2004.

Hun fik onsdag aften en perfekt debut i rollen som midlertidig cheftræner.

Den tldligere landsholdsspiller Karen Brødsgaard, billedet, er ansat som midlertidig cheftræner i Odense Håndbold.
Den tldligere landsholdsspiller Karen Brødsgaard, billedet, er ansat som midlertidig cheftræner i Odense Håndbold. Foto: Frank Cilius
Vis mere

Således tilføjede Odense Håndbold med hende som styrmand Team Esbjerg sæsonens første nederlag i HTH Ligaen, da det på udebane blev til sejr på 27-25.

Dermed topper Team Esbjerg stadig tabellen med 26 point, hvilket er fire mere end Odense Håndbold på tredjepladsen.

Succesen behager Jørn Bonnesen.

»Jeg er imponeret, glad og stolt over vores sejr over Team Esbjerg,« lyder hans slutreplik.