Kapløb om de gode tilbud, begrænsede varer i butikken og rabatter opgjort i procenter, er nogle af de trick, butikkerne bruger for at få os til at købe mere.

Mens kunderne kæmper om at få fingrene i de gode tilbud på Black Friday, så kæmper butikkerne for at få fat i kunderne.

Og butikkerne har forstået at udnytte indtil flere psykologiske kneb i forsøget på at tiltrække forbrugernes opmærksomhed og få os til at købe mere.

Det fortæller Morten Holm Steinvig, der er specialkonsulent i finansielt forbrug hos Penge- og Pensionspanelet.

For eksempel ved at opbygge så meget hype og spænding i dagene op til Black Friday, at vi begynder at tænke, at vi kan "vinde" de gode tilbud.

Så vi stiller os i kø helt ud på gaden og spurter ind, når dørene åbner sig, så hele arrangementet føles som at være med i en sportskonkurrence, hvor de hurtigste kunder vinder, og de andre taber.

- Hypen gør, at vi bliver meget følelsesmæssigt ophidsede og en lille smule stressede, hvilket får os til at slå fornuften fra, så vi får sværere ved at skelne de gode tilbud fra de dårlige, siger Morten Holm Steinvig og fortsætter:

- Det er der, man kan komme til at foretage køb, hvor man i bagklogskabens ulideligt klare lys tænker: Har jeg overhovedet brug for den brødrister?

Morten Holm Steinvig fraråder ikke at købe noget på Black Friday, for der er mulighed for at spare penge.

Men det er vigtigt at være opmærksom på butikkernes kneb, så man ikke lader sig rive unødigt med, mener han.

Nogle butikker reklamerer for eksempel med store slagtilbud, hvor en brødrister måske kun koster 50 kroner, men så er der til gengæld kun 25 brødristere per butik.

- Den knaphed får os til at tro, at vi kan risikere at tabe kapløbet om brødristeren, selv om vi måske ikke har brug for den. Udsalgssituationen bliver en konkurrence mod de andre kunder, og vi får en frygt for at gå glip af noget og ender med at lave nogle idiotiske køb, siger han.

Butikkerne bruger også deres skilte til at fange forbrugernes opmærksom, fortæller Thomas Zoëga Ramsøy, der er hjerneforsker og stifter af Neurons Inc.

Undersøgelser viser, at vi generelt er mere tilbøjelige til at lægge mærke til et skilt, hvis vi i forvejen har et positivt forhold til det brand, der reklameres for.

Derudover kan skiltets farver, kontrasten mellem farverne, en pris eller ordet "tilbud" fange vores opmærksomhed.

- Vi har lært, at sort skrift på et gult skilt betyder tilbud, så det vil vi hurtigt lægge mærke til, siger Thomas Zoëga Ramsøy.

Og vi bliver automatisk mere fristede til at købe, hvis et skilt reklamerer med en rabat, der er opgjort i procenter.

- Det trigger os helt vildt, hvis der står "40 procents rabat", fordi vi ikke engang behøver at lave hovedregning. Vi får bare en mavereaktion, der siger: "40 procent, det batter", lige meget om det så er 40 procent af 20.000 kroner eller af 100 kroner, siger Thomas Zoëga Ramsøy.

Generelt er vi mere tilbøjelige til at falde for tilbud, hvis prisskiltet er nemt at afkode, fordi skiltene netop giver os en hurtig emotionel reaktion, hvor vi ikke behøver at gå i gang med en stor tankeproces, siger Thomas Zoëga Ramsøy.

- Hvis tilbudsprisen står i højre side af skiltet, den almindelige pris i venstre og produktinformation i midten, så er det for eksempel et dårligt designet skilt, fordi man overbebyrder folk med information, siger han.

/ritzau fokus/