Dramaet fortsætter rundt om Nicki Bille. 12 timer efter kontraktunderskrivelsen med Lyngby blev angriberen uden forsæt en del af en slåskamp, der foregik tæt på ham, spillerens kæreste, Maria Louise Olsson, og en fælles ven til parret.

De tre var ifølge B.T.s oplysninger taget til Hornbæk Havnefest fredag aften for at overvære måneformørkelsen på Strand Pavillonen Hornbæk, da der få meter fra dem udbryder slagsmål. Det skabte ret meget panik for alle, der stod tæt på stedet - også hos Nicki Bille, Maria Louise Olsson og deres ven.

Nicki Bille har senest spillet dansk fodbold i Esbjerg. Nu er han i Lyngby.
Nicki Bille har senest spillet dansk fodbold i Esbjerg. Nu er han i Lyngby. Foto: Claus Fisker
Vis mere

Da de tre personer forsøger at komme væk fra stedet, får Nicki Bille revet sin skjorte itu, og samtidig bliver der kastet med flasker, hvoraf en af den rammer Nicki Billes ven i hovedet, så han efterfølgende må syes.

Episoden indtraf altså på en ellers glædelig dag i Nicki Billes karriere.

Forinden havde den 30-årige angriber skrevet under på en etårig kontrakt med den kongeblå klub, efter han er blevet løsladt fra fængsel i Monaco, hvor han sad inde, fordi han blev idømt en voldsdom. Det førte til, at Bille blev løsrevet fra sin kontrakt i Panionos, og derfor kunne han skrive under på en ny kontrakt med den danske 1.divisionsklub.

Nicki Bille har tidligere fået en fængselsdom på 60 dage, og han blev også idømt 80 timers samfundstjeneste som resultatet af en bytur i København, som endte med en dramatisk anholdelse, efter Bille havde råbt op, sparket til en cykel og en parkeringsautomat og gjort modstand mod politiets anholdelse.
Nicki Bille har tidligere fået en fængselsdom på 60 dage, og han blev også idømt 80 timers samfundstjeneste som resultatet af en bytur i København, som endte med en dramatisk anholdelse, efter Bille havde råbt op, sparket til en cykel og en parkeringsautomat og gjort modstand mod politiets anholdelse. Foto: Simon Skipper
Vis mere

Allerede på førstedagen oplevede spilleren altså dramatik, men angriberen var ikke mere medtaget, end at han var til holdets træning lørdag, hvor han sammen med klubbens ledelse og cheftræner Mark Strudal gennemgik fredagens episode. Klubben tror på Nicki Billes udsagn om, at han ikke var involveret i slåskampen, men blot var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.

Det har Lyngby oplyst til B.T. og ellers udtrykt, at hverken Nicki Bille eller andre fra klubben har flere kommentarer til sagen for nuværende. Hans agent, Nikola Juric, siger:

Nicki Bille var fredag aften uheldig at være på det forkerte sted.
Nicki Bille var fredag aften uheldig at være på det forkerte sted. Foto: Claus Fisker
Vis mere

»Jeg tror på Nicki, når han siger, at han ikke har været en del af den slåskamp. Det er uheldigt for ham. Og så synes jeg, at det må være på tide, at hetzen mod ham stopper. Det er jo tydeligt, at I medier får tips fra alle mulige, der vil ham ondt, men Nicki er en rigtig god dreng, som er kommet hjem for at starte på en frisk, og den synes jeg, han fortjener,« lyder det fra Nikola Juric, der får opbakning til, at Nicki Bille ikke var skyld i slåskampen af Steen Løfstrøm, der er venner med Lyngbys assistenttræner, Christian Nielsen.

Steen Løfstrøm var til stede, da slåskampen fandt sted.

»Vi sad ved et par borde ved siden af, og Nicki var ikke fuld. Han virkede fin nok. Det gik stærkt. Fire, fem sekunder, og så var der tumult. Han trækker sig og går væk. Hvad der sker derefter, ser jeg ikke, og derfor ved jeg ikke noget om en eventuel overrevet skjorte. Han var ikke derinde, hvor tingene sker. Jeg så heller ikke, at hans ven fik en flaske i hovedet. Tingene går stærkt,« siger Steen Løfstrøm.

Ved siden af jobbet som fuldtidsprofessionel fodboldspiller i Lyngby har Nicki Bille indgået en aftale med klubben om hjælp til en træneruddannelse. Han er allerede blevet tilknyttet BK Rødovre i en tjans som hjælpetræner for U10-holdet.