Mikkel Hansen ventes at annoncere sit karrierestop, når der i dag er stort pressemøde i Aalborg.

Og det er samtidig et farvel til et særdeles frugtbart parløb med det danske kongehus. 

Især Kong Frederik har været til stede ved Mikkel Hansens største momenter.

»I gamle dage var det det danske fodboldlandshold, som Kongehuset primært lænede sig op ad. Men da Mikkel Hansen dukkede op og gjorde håndboldherrerne til folkets darlings, red de royale i den grad med på harpiksbølgen. Og det har begge parter nydt rigtig godt af,« siger B.T.s sportskommentator, Lasse Vøge.

Kong Frederik foreviger øjeblikket, hvor prins Christian og prinsesse Isabella møder idolet Mikkel Hansen ved OL i London i 2012.
Kong Frederik foreviger øjeblikket, hvor prins Christian og prinsesse Isabella møder idolet Mikkel Hansen ved OL i London i 2012. Foto: John Stillwell/AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere

»Tænk bare på billederne fra VM-triumfen i Herning, hvor Kong Frederik – dengang kronprins – nærmest smeltede sammen med Mikkel Hansen, Hans Lindberg og de andre danske landsholdsstjerner. Aldrig har kronprinsen og landsholdet været så elsket af befolkningen.«

»Og husk også, at Dronning Mary i årevis har stået skulder ved skulder med Mikkel Hansen i Mary Fondens kamp mod mobning.«

Kronprinsesse Mary og Mikkels Hansens Antibulli pris gik til børneafdelingen hos Åbybro Håndbold under Dansk Håndbold Award i Viborg, mandag 4. juni 2018. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)
Kronprinsesse Mary og Mikkels Hansens Antibulli pris gik til børneafdelingen hos Åbybro Håndbold under Dansk Håndbold Award i Viborg, mandag 4. juni 2018. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Vis mere

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Vis mere

36-årige Mikkel Hansen ventes at meddele, at OL i Paris til sommer bliver hans sidste håndboldturnering. 

B.T. har spurgt om Kongehuset har en kommentar til harpikskongens abdicering – men det har man dog ikke, melder presseafdelingen.