Den røde hue er ikke det eneste, nisserne har til fælles i TV 2s julekalender 'Tinkas juleeventyr'.

De har alle grønne øjne – dog ikke fra naturens side, hvilket gjorde det nødvendigt at bruge kontaktlinser. Det var en udfordring, fortæller en af skuespillerne til TV 2.

»Første gang, jeg skulle have dem i øjnene, var til en sminkeprøve. Stylisten prøvede at sætte dem i, men det gik overhovedet ikke. Jeg var faktisk mega nervøs for det,« siger Josephine Højbjerg, der spiller hovedrollen som Tinka.

Hun følte det i begyndelsen som om, hun havde 'en klods i øjet', og både hende og Anette Støvelbæk, der spiller nissen Tuva og som ligesom Josephine Højbjerg ikke var vant til at gå med kontaktlinser, måtte bruge nogle uger på at vænne sig til at gå med dem.

Under optagelserne opstod der også en ekstra udfordring med de grønne linser: De tørrede ud, når der blev brugt røg. Det måtte løses med øjendråber, fortæller Anette Støvelbæk.

Har du fået hørt ugens nye afsnit af BTMX-podcasten 'Vi elsker clickbait'? Download det gratis i Itunes eller lyt med her: