Oven på al balladen med Københavns Kommunes indkøb af 20 stykker A4-papir, hvor der på hvert papir står et navn på en kendt politiker efterfulgt af ordene 'er død,' kan B.T. nu fremvise eksempler på andre kunstværker, som Københavns Kommune har indkøbt i årene 2014 til 2017.

En af de dyre indkøb er kunstner Thomas Bangs 'Trophy - Intruder'-skulptur. Den kan bedst beskrives som et abstrakt hjortetrofæ i læder, krydsfiner, stof og akryl. Den er i flere farver og står cirka en meter ud fra væggen. Prisen var på 81.429 kroner i 2015.

Københavns Kommune har også indkøbt denne sag øverst i billedet - et abstrakt hjortetrofæ i akryl og krydsfiner - for godt 81.000 kroner.  
Københavns Kommune har også indkøbt denne sag øverst i billedet - et abstrakt hjortetrofæ i akryl og krydsfiner - for godt 81.000 kroner.  
Vis mere

Den hænger over sofaen ved siden af kaffemaskinen på en afdeling under Center For Rusmiddelbehandling i Københavns Kommune. B.T. spurgte afdelingsleder Katrine Damgaard, om de har været glade for skulpturen.

»Ja, vi har haft rigtig mange spændende samtaler om det værk. Det giver muligheder for samtaler, som handler om noget andet end stofmisbrug,« siger hun.

- Den kostede 81.000 kroner.

»Hold da op.«

Disse 21 rammer med papirark med små noter på kostede Københavns Kommune 34.000 kroner. Kunstneren hedder Cia Rinne.
Disse 21 rammer med papirark med små noter på kostede Københavns Kommune 34.000 kroner. Kunstneren hedder Cia Rinne.
Vis mere

- Ja, det er jo også en sjat. Det kunne du jo få en medarbejder mere for i to til tre måneder.

»Jeg havde måske helst været fri for at vide, at den koster 81.000 kroner, men når det er sagt, så er jeg faktisk rigtig glad for, at vi har den mulighed for at låne kunst af kommunen. Hvis vi bare havde hængt plakater med Monét eller sådan noget op, så havde vi virkelig set institutionsagtige ud. Nu er der noget ægte sat op, som man kan tale om. Det er noget, som borgerne kan tale om og har adgang til. Og jeg er glad for, at det ikke bare hænger på et chefkontor et eller andet sted,« siger hun.

Kunstneren Al Masson har solgt disse tre værker til Københavns Kommune for 6.000 kroner stykket.
Kunstneren Al Masson har solgt disse tre værker til Københavns Kommune for 6.000 kroner stykket.
Vis mere

- Synes du, den er pengene værd?

»Jeg synes, det er svært at sige. Det er jo sådan, man har valgt, det skal være, og jeg må have tillid til, at dem, som køber kunsten, gør et ordentligt stykke arbejde. Jeg har set og oplevet meget og jeg må sige, at jeg ikke kan blive forarget over, at kommunen bruger penge på kunst. Hvis jeg skal være forarget, så handler det mere om bureaukrati og pseudo-arbejde,« siger hun.

Disse syv små skulpturer har titlen Dead White Males. Der er blandt andet Mickey Mouse og H.C. Andersen. De kostede samlet knap 29.000 kroner. Kunstnerne er Hesselholdt & Mejlvang. 
Disse syv små skulpturer har titlen Dead White Males. Der er blandt andet Mickey Mouse og H.C. Andersen. De kostede samlet knap 29.000 kroner. Kunstnerne er Hesselholdt & Mejlvang. 
Vis mere

Samme afdeling har også et værk af en tidligere beboer, som de er meget glade for, samt et særpræget fotografi, hvor man blandt andet kan se en hests penis.

»God kunst handler jo blandt andet om, at man er glad for det. De ting her har vi været glade for, fordi vi kan tale om dem,« siger Katrine Damgaard.

Københavns Kommune købte kunst for godt 2,2 millioner kroner i årene 2014 til 2017. Kunstværkerne indkøbes, så kommunens egne institutioner kan låne dem til at udsmykke lokalerne. De billigste værker kostede helt ned til 1.200 kroner, hvor det dyreste kom over 124.000 kroner.

Kunstner Torben Ribe har fået godt 15.000 kroner for dette værk, Always and Forever II.
Kunstner Torben Ribe har fået godt 15.000 kroner for dette værk, Always and Forever II.
Vis mere

Kultur- og fritidsborgmester Niko Grünfeld er ikke bekendt med  værket 'Trophy - Intruder', men er glad for kunstindkøbene generelt.

»Kommunen har indkøbt kunst siden 1897. Det giver inspiration til både medarbejdere og de borgere, som er på stedet. Det synes jeg er værd at holde fast i,« siger han og fortsætter:

»Vi bruger mellem 800.000 og 600.000 kroner om året på kunst. Ud af et samlet budget på 45 milliarder, så er det en ganske lille udgift, som er pengene værd,« siger han.

Denne lysskulptur ved siden af døren kostede 42.000 kroner. Kunstneren er Marianne Hesselbjerg.
Denne lysskulptur ved siden af døren kostede 42.000 kroner. Kunstneren er Marianne Hesselbjerg.
Vis mere
Dette billede har titlen Rævejagt set fra toppen af Dødemandsbjerget og er udført af Morten Barker. Det kostede godt 41.000 kroner.
Dette billede har titlen Rævejagt set fra toppen af Dødemandsbjerget og er udført af Morten Barker. Det kostede godt 41.000 kroner.
Vis mere