Han dvæler ikke ved børnenes forvredne ansigtsudtryk og ved de grufulde ting, de bliver udsat for. I stedet er Mads Nielsens fulde opmærksomhed rettet mod de små detaljer i billed- og videomaterialet, som kan hjælpe efterforskningen på vej.
»Jeg leder efter hvad som helst, der kan hjælpe med at identificere offeret eller gerningsmanden. Jeg kigger både efter de ting, man kan se på billederne, men også selve historien om, hvornår den er blevet uploadet og af hvem, og hvordan der bliver talt om den,« siger Mads Nielsen, som gennem ti år som konsulent i Rigspolitiet har arbejdet med identifikation af mindreårige ofre fra digitalt misbrugsmateriale.
Billederne og videoerne af det seksuelle og voldelige misbrug af børn bliver delt flittigt af pædofile på internettets skyggesider, hvor brugerne færdes anonymt på krypterede netværk, og hvor politiets digitale spor ofte ender blindt. De pædofile fildelere har god grund til at gemme sig, for der er tale om materiale af ekstremt voldsom karakter.
»Vi taler helt ned fra nyfødte børn, én eller få dage gamle. Jeg har set tortur. Jeg har set børn hængt op i reb, børn der hyler og skriger, mens det står på, jeg har set waterboarding af børn – you name it. Nogle af børnene ser måske glade ud på billederne, men når man finder frem til dem, viser det sig, at de aldrig har kendt til andet end misbrug, og at de psykisk er komplet nedbrudte,« siger Mads Nielsen.
Den danske politimand ser to gange årligt en psykolog i forbindelse med jobbet. Og han forklarer, at hans mentale »firewall« sørger for, at han kan holde til dagligt at bevidne så voldsomme overgreb mod børn.
»Jeg ser kun de detaljer, jeg kan bruge i efterforskningen. Jeg begynder ikke at gøre mig alle mulige tanker om forskellige ting. Jeg skal ikke tænke for meget over de personlige følelser, de her børn har. På samme tid er det en stor motivation for mig at få de her ting stoppet,« siger Mads Nielsen, der også selv har børn, og som har en aversion mod ordet »børneporno«.
»Det er helt forkert – kald det i stedet, hvad det er: hårdt misbrug af børn, helt ned til nyfødte. Ordet porno signalerer, at det er noget legalt. Det er dét her altså ikke,« siger han pædagogisk og med rolig stemme. Hårdheden i de videoer, Mads Nielsen beskæftiger sig med i sit arbejde, har ikke smittet af på hans eget gemyt.
Verdens bedste efterforsker
Mads Nielsen følger hver dag med i snakken og fildelingen på de pædofile netværk fra sit kontor i Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center (NC3) bag de meterhøje hegn i Glostrup. På opslagstavlen hænger avisartikler om sager om anholdte misbrugere af børn, som den danske efterforsker har været med til at opklare. Rekorden er 12 timer, fortæller han:
»Jeg mødte ind en morgen og så, at ham her fyren netop havde uploadet materiale med direkte identificerbare oplysninger. Så ringede jeg til min gode kollega i England, som tog toget ud til den lokale politikreds, hvor gerningsmanden befandt sig. I løbet af 12 timer var han anholdt.«
Blandt andet derfor udnævnte Interpol tidligere på året – på opfordring fra internationale kolleger – den danske politimand til verdens bedste efterforsker af sager om misbrugsmateriale med børn.
»Mine kolleger i udlandet mente, at jeg skulle have en anerkendelse for mit arbejde med at redde børn over hele verden. Det er jeg selvfølgelig meget stolt af,« siger han.
Men sagen fra England er samtidig et godt eksempel på det direkte samarbejde mellem efterforskere fra hele verden, som undersøger misbrug af børn.
»Vi er i dag en verdensomspændende gruppe, som gennem Interpol og Europol målrettet arbejder på at spore de personer, der står bag og producerer det her materiale. Og der er nok at lave, for der dukker nye serier af billeder og videoer op hver eneste dag,« siger Mads Nielsen og forklarer, at politimyndighederne i de forskellige lande hver især har forskellige ekspertiser, som man kan trække på.
Adspurgt til konsekvensen for hans arbejde, hvis Danmark bliver nødt til at forlade Europol-samarbejdet, siger han:
»Alle lande deltager i det her internationale samarbejde, så vi skal jo nok finde ud af det. Men det er da klart, at jo flere muligheder og værktøjer, vi har, desto bedre«.
Mads Nielsen har efter eget udsagn identificeret »flere hundrede« ofre for misbrug og deres gerningsmænd i både Danmark og udlandet siden 2005, da han første gang begyndte at arbejde med området. Arbejdet har samtidig givet ham et unikt indblik i, hvad der driver de pædofile netværk på internettets skyggesider og de personer, der deltager.
De pædofiles kodeks
De pædofiles forummer og såkaldte boards på nettet er opdelt i cirkler, forklarer han.
»På mange af de her boards skal man levere misbrugsmateriale for overhovedet at få adgang. For at få adgang til den næste cirkel, skal man uploade et større antal videoer. Næste cirkel igen kræver, at man deler enten privat eller sjældent materiale. Og endelig er der så de inderste cirkler, som kun er for producenter. Det er sjældent, at der er penge involveret, og misbrugsmaterialet bliver i stedet brugt som valuta,« siger Mads Nielsen.
Han forklarer, at det derfor er en stor udfordring for politiets efterforskere at skaffe sig adgang til de inderste dele af de pædofiles netværk. Selv om NC3s afdeling til efterforskning af materiale med misbrug af børn tæller op mod 20 medarbejdere, herunder også programmører og teknikere, er det vanskeligt at trænge igennem de mange computertekniske lag af beskyttelse, som en stor del af de pædofile anvender på nettet.
Dansk politi har heller ikke beføjelser til selv at dele misbrugsmateriale, selv om det kan fremme efterforskningen. Politiet formår derfor kun at nå ind i de inderste fildelingsrum, hvis det lykkes at pågribe en gerningsmand af tilstrækkelig høj status i miljøet, som indvilliger i at overdrage sin bruger på netværket til politiet.
»Men de er typisk meget lidt samarbejdsvillige,« siger Mads Nielsen:
»De har levet hele deres liv derinde på de internetsider og her fået at vide, at de er helt normale. Det er jo deres venner, de andre derinde. Så der skal kreative efterforskningsmetoder til,« siger Mads Nielsen, som afviser at gå i detaljen med enkelte sager.
»Hvis de pædofile netværk kan kæde en retssag, som bliver dækket af medierne, sammen med specifikt misbrugsmateriale, sker der det, at materialet på ny bliver delt. Jeg kan ikke sige præcist, hvorfor det sker. Vi kan bare se, at hver gang sker det, at materialet så pludseligt bliver delt flittigt igen. Mit gæt er, at alle aftaler, de måtte have med hinanden, ophører, når nogen bliver anholdt.«
Er der noget, som kendetegner de gerningsmænd, I har afsløret?
»Det, der har slået mig med dem, er deres manglende empati. De kan ikke se, at de har gjort noget forkert. Men ellers er der ikke noget generelt billede. Vi bevæger os i alle samfundslag.«
