Har du en histore, du gerne vil fortælle? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.
Iværksætteren Kasper Honoré fra Randers blev noget overrasket, da telefonen ringede onsdag.
'Hej Kasper. Du snakker med xxx, jeg er mor til xxxx. Jeg så et opslag på Facebook, hvor I søger en kundeservicemedarbejder.'
'Ja?'
'Jeg tror, det er lige noget for xxxx. Hun er SÅ god til kunder og elsker at snakke med folk.'
'Så synes jeg, din datter skulle ringe til mig selv - men vi har ingen ledige stillinger for tiden.'
På sin Facebook-side har Kasper Honoré refereret hele samtalen med pigens mor og har høstet over 2.000 likes. Der viser sig at være tale om en 19-årig pige – og selvom det ikke er første gang, Kasper Honoré får opkald fra forældre til jobsøgende, så har han aldrig før oplevet, at forældrene ville med til jobsamtalen.
»Jeg var lidt i chok. Det er så tosset, at det virker helt urealistisk. Jeg har oplevet før, at forældre ringer på vegne af deres børn, men at de vil med til samtalen er decideret idiotisk. Som jeg ser det, mistænkeliggør forældrene også deres børn, for hvad er det værste, der kan ske – det er vel, at de ikke får jobbet,« siger Kasper Honoré.
Han er ikke i tvivl om, at moderen kun havde de bedste intentioner. Men hun går ifølge ham helt galt i byen.
»Forældrene vil give børnene et så godt liv som muligt. Men man bliver nødt til at brænde nallerne ind i mellem. Sådan er livet jo. Forældrene frarøver barnet lykken ved at gardere dem mod ulykke. For at kende den ægte lykke, skal man jo også opleve det modsatte.«
Generelt oplever Kasper Honoré, at mange unge skriver fine ansøgninger og klarer jobsamtalerne fint.
»Det er nok derfor, jeg bliver så vred over unge, der ikke kan tage ansvar for sig selv,« siger han, der fraråder at ringe og at møde op personligt:
»Det bedste er at sende en e-mail eller en Facebook-besked. Under alle omstændigheder kigger vi på ansøgeres Facebook-profiler. Vi får 200 ansøgninger om året, så der er virkelig meget revl og krat. Derfor er det nemt at skille sig ud fra mængden,« siger Kasper Honoré.
Han erkender, at han måske kunne have været bedre til at forklare moderen, hvorfor det altså kun er datteren, der skal til jobsamtale om datterens mulige job. Men, som han siger:
»Jeg kan ikke se, hvorfor det skal være min opgave at forklare forældrene, at de selvfølgelig ikke skal med til deres voksne børns jobsamtaler.«
