Jeg sad og snakkede med min soigneur, Fante, over middagsmaden, da han sagde noget, jeg også havde tænkt.
»Hva', synes du ikke bare, at vi skal sige, at det var det i forhold til at køre klassement i Grand Tours?«
Tanken havde også strejfet mig. Jeg tror faktisk, at det her var sidste gang, jeg kørte efter den samlede stilling i et af de tre store etapeløb. Jeg tror, at jeg kan få meget mere ud af det, hvis jeg kører efter etaper. Ved Giroen her for eksempel havde jeg måske haft muligheden for to eller tre etapesejre i det rigtige udbrud. Det havde været mere værd end en samlet sjetteplads.
Holdet skal selvfølgelig være enige, og i sidste ende er det op til dem. Men hvis det stod 100 procent til mig, ville jeg nok vælge at satse på klassikere, ugelange etapeløb og etapesejre i Grand Tours fremover. Jeg skal både være bedre i bjergene og på enkelstart, hvis jeg skal køre med om de allerforreste placeringer i et tre-ugers etapeløb.
Måske er det lidt tidligt at sige. Giroen er kun lige slut, og det gik ikke, som vi gerne ville. Men det kan give mening for mig at sadle om, og det synes jeg er vigtigt at tænke på i fremtiden. For jeg er også kommet til en konklusion mere.
Lige nu er vores hold bare ikke på niveau med dem, der virkelig satser på klassementet i Grand Tours. Måske er det det heller ikke til næste år.
Vi har ikke samme styrke, bredde eller samme organisation omkring holdet som de stærkeste mandskaber. Der skal vi blive bedre, hvis vi vil køre efter klassementet og være med helt fremme.
Hvis man for to måneder siden havde fortalt mig, at jeg ville blive nummer fem ved VM og seks i Giroen, havde jeg nok håbet, at vedkommende ikke havde ret. Men jeg har kæmpet med alt, hvad jeg havde.
Kigger man tilbage på år 2020 for Jakob Fuglsang, er jeg egentlig godt tilfreds, selv om jeg havde håbet på mere. Jeg har vundet et monument og et cykelløb i starten af sæsonen.
Jeg har også kørt mange gode placeringer hjem. Jeg sad med i finalen til VM og til Strade Bianche, jeg blev toer i Polen Rundt og har kørt en okay Giro taget i betragtning af, at jeg ikke har haft meget hold til at bakke mig op, når det spidsede til.
Det har været et godt år for mig, og jeg ærgrer mig ikke over sæsonen. Den har ikke været spildt, og der er mange andre, der har fået langt mindre ud af denne her underlige og mærkelige sæson.
Men nu gælder det offseason. Vi nåede sgu igennem 2020 også, og humøret er godt. Det er slut med at køre sig i sænk dag efter dag til Giroen.
Normalt holder man middag og fejrer det med holdet, men det kan ikke lade sig gøre med coronarestriktionerne. Man sidder med en lidt flad fornemmelse, og afslutningen er ligesom til et hvilket som helst andet løb.
Efter enkeltstarten satte jeg mig bare op i en bil, blev kørt til bussen, hvor jeg tog et bad, og så pakkede jeg en sandwich i en pose og tog en flaske danskvand i hånden. Så var det ellers bare ind i bilen med kursen sat mod Monaco.
Selv om sæsonen er slut, synes jeg ikke, at jeg er mentalt udkørt. Hvis nogen fortalte mig, at jeg skulle køre igen om en uge, ville jeg være klar på et par dage hjemme med afslapning og lidt træning, inden jeg skulle af sted igen.
På den måde er det ikke tiltrængt, at sæsonen er ovre, selv om jeg glæder mig til at komme hjem til familien og slappe lidt af.
Min datter, Jamie, har sovet en ekstra lang middagslur i dag, så hun kunne få lov til at være vågen, når far kommer hjem. Loulous forældre har passet hende de seneste dage, og jeg glæder mig til at se hende.
Det er næsten to måneder siden, jeg var hjemme sidst. Hun har sikkert udviklet sig helt vildt, så det bliver spændende at se. Loulou siger i hvert fald, at der er sket meget, og det er nemmere at lave ting med hende nu, end det var tidligere.
Jeg ved faktisk ikke, hvad jeg skal de kommende uger. Der var planlagt en tur til Danmark, og så havde vi også booket en ferie til Maldiverne, men begge dele er aflyst på grund af coronaen. Så nu tager vi tiden, som den kommer.
Hvis vi ender med at blive hjemme, kommer jeg nok til at blive ved med at cykle lidt. Tage på caféture, ud at spise og måske tage ud at vandre lidt i bjergene. Jeg glæder mig til at kunne gøre ting, jeg ikke plejer at kunne.
Til sidst vil jeg gerne takke dig, læser, for at have læst med.
Det har været en vild Giro, og jeg håber, at du har nydt at læse mine klummer, selv om det desværre ikke gik helt som planlagt for mig.
Formentlig har de givet en fornemmelse af, hvordan det er at slide sig selv ned i tre uger til et af verdens største cykelløb.
Dag ud og dag ind.
Jakob Fuglsang leverer eksklusivt klummer til B.T. under hele Giro d'Italia. De udkommer hver dag efter hver etape. Du kan læse gårsdagens her, og det her er den sidste.
