Jeg sidder i kø til båden fra Sicilien til fastlandet, da jeg skriver denne her klumme. Det her bliver en lang transfer fra mål til hotellet.
Egentlig skulle vi have en båd, der kun var til os på grund af corona, men vi blev forsinket og holder stadig og venter på at sejle.
Vi holder her, fordi fire busser med os ikke kan komme ind på færgen, og forklaringen er sådan set enkel: På færgen havde de simpelthen ikke regnet med, at vi havde biler med, der har cykler på taget.
Så de biler, der skulle have været nedenunder, kan ikke være der, fordi de er for høje. De er så kørt ind dér, hvor busserne skal holde, og tadaaaah. Nu er der ikke plads til dem.
Heldigvis har vi ikke så langt, når vi er sejlet over, men det bliver sent, før man er nået frem til hotellet, har fået massage og alt det, der hører til.
I dag har jeg egentlig ikke noget specielt på hjerte. Der skete ikke det vilde under etapen. Bora forsøgte at sætte pres på dagens stigning, så de havde Sagan i en bedre position til spurten. Men der blev han så slået igen. Sagan er bare ikke, hvad han har været.
Skal man nævne noget, så var det nedkørslen efter dagens stigning. Den var ret modbydelig, fordi det småregnede, og vi skulle gennem en by med nogle af de dér brostensagtige ting. Da vi fik meldingen i radioen, tænkte jeg: »Åh nej, hvordan kommer vi igennem?«
Tidligere har vi kørt af lignende sten opad i tørvejr, hvor de virkede glatte, så jeg tænkte, at det her ville være værre end is. Heldigvis var de ikke så slemme.
Vejen ind til finalen var også en dårlig vej. Normalt asfalterer man nogle af vejene, hvis der kommer en Grand Tour forbi. Jeg ved ikke, om det er, fordi Sicilien fik tildelt flere Giro-etaper med kort varsel, efter starten i Ungarn blev aflyst.
Måske har de manglet tid eller penge til at sætte vejene i stand, for det var lidt noget skrammel, vi kørte på. Sådan er det nok, så længe Giroen er sydpå. Dårlige veje, og så bliver det bedre og bedre, jo længere vi når nordpå.
Men én vigtig ting er lykkes i dag: Jeg er kommet helskindet gennem Sicilien uden at tabe tid.
Nu holder vi så og venter på, at vi kan komme på båden, der skal sejle os 3-4 kilometer. Man kan undre sig over, at der ikke er bygget en bro mellem Sicilien og resten af Italien. Den har vist været undervejs i ret mange år.
Jeg ved egentlig ikke, hvorfor der ikke er nogen bro. Måske har der været noget mafia, der ikke er interesseret i, at den bliver bygget. Færgen koster omkring 30-40 euro (220-300 kroner), så det er relativt dyrt. Måske de har økonomiske interesser i det.
Men det er lidt mærkeligt, at man ikke kan lave en bro, der er 3-4 kilometer lang. Det burde kunne lade sig gøre.
Om aftenen når jeg egentlig ikke det store på hotellet. Først står den på massage, så en tur hos osteopaten, og så er det aftensmadstid. Bagefter sidder jeg på værelset, som jeg deler med Manuele Boaro, og tjekker op på etapen dagen efter, for eksempel i forhold til hvor meget jeg skal spise.
Ellers er det bare lidt nyheder, og så ringer jeg til Loulou. Men jeg ser ikke film, serier eller andet. Jeg har faktisk ikke engang fået en bog med. Jeg føler ikke, at jeg har særlig meget tid og render ikke rundt og laver alt muligt hurlumhej. Når jeg skal køre klassement, forsøger jeg at slappe af og spare på kræfterne.
Så er det også vigtigt, at jeg får minimum otte timers søvn hver nat eller i hvert fald er i seng inden midnat.
Her til sidst vil jeg gerne knytte en kommentar til Geraint Thomas, der udgår. Det er jo klart, at det ikke giver mening at fortsætte med et brud på bækkenet.
Det er jo ærgerligt for Ineos, men selvfølgelig gør det mine chancer bedre. Især hvis han er i bedre form, end da han vandt Touren. Det har han jo sagt, men det er selvfølgelig nemt at sige, når vi ikke nåede at køre opad mod hinanden.
Når det er sagt, skal jeg nok gribe løbet en smule anderledes an, fordi han formentlig havde taget tid på mig på enkeltstarterne.
Jo, Kruijswijk og Keldermann kører gode enkeltstarter, men jeg har ikke brug for samme buffer, som hvis det var Geraint Thomas.
Alligevel tror jeg da gerne, at jeg vil have så stor en buffer som overhovedet muligt inden den sidste enkeltstart, hvis jeg fik den lyserøde trøje. Den kan næsten ikke blive for stor, vel?
Det giver et helt andet cykelløb uden Thomas og uden Ineos, der vil køre klassement og kontrollere dag ud og dag ind. Vi har ikke holdet til at kontrollere, efter vi har mistet to mand, men det her gør det nok lidt mere til noget, der minder om det vilde vesten.
Jakob Fuglsang leverer eksklusivt klummer til B.T. under hele Giro d'Italia. De udkommer hver dag efter hver etape. Det her er nummer fem, og du kan læse gårsdagens her.
