Jeg var ved at blive bange, da jeg hørte meldingen over radioen: »Crash!!!«
Det var min holdkammerat Fabio Felline, der sagde det, og i øjeblikket tænker jeg: »Nej, nej, nej, det er en af vores.« Men det var det så ikke. Det var Geraint Thomas.
Under en Grand Tour er der altid gode og mindre gode dage, og endelig kom der en god dag for holdet og jeg.
Det var godt at vise, at jeg var dér, hvor jeg gerne ville være og måske endda endnu bedre. Jeg følte mig som den stærkeste i den forreste gruppe. Det skal nok blive godt. Det er værd at blive ved med at kæmpe.
Jeg ved næsten ikke, hvor jeg skal starte. Det var en sindssygt hektisk etape. Både fordi Simon Yates og Geraint Thomas taber så meget tid, men også fordi der var virkelig meget positionskamp inden stigningen. Gennem små byer, hvor det var skræmmende at skulle ned af brostenene.
Personligt var jeg glad for at sidde fremme. Det må have været skrækkeligt at sidde nede bagved.
For mig var etapen også hektisk på en anden måde. Min radio gik i stykker med cirka 70 kilometer til mål, og jeg måtte køre resten af etapen uden radio. Det var slet ikke til at køre ned til bilen og få skiftet den på grund af positionskampen.
Derfor vidste jeg ikke, hvem der blev sat på den sidste stigning. Da vi var på vej op, gik det op for mig: Yates mangler da?
Egentlig vidste jeg jo heller ikke, at Geraint Thomas var sat, og det var først, da jeg kom i mål, at jeg fandt ud af, at han tabte så meget tid. Men jeg kunne godt lure, at noget var galt, da Ineos ikke forsøgte at styre løbet. Spørger I mig, er han afskrevet som vinder.
Under etapen var jeg faktisk ovre ved ham for at høre, om han var okay efter sit styrt. Han svarede, at han havde det okay, men at det ikke var den bedste start. Formentlig har han underspillet det lidt. Både over for mig for ikke at virke sårbar, men også over for sig selv for at fortsætte med at tro på det.
Man må sige én ting: Det er overraskende, at så store kaptajner mister så meget tid. Geraint Thomas er i mine øjne afskrevet.
Yates redder sig nogenlunde igennem, men han har meget tid, der skal hentes. Jeg forstod heller ikke holdets taktik. Mitchelton førte hele dagen, og så kunne han ikke selv følge med op ad stigningen.Som sagt vidste jeg ikke med det samme, at Yates blev sat. Jeg tror ikke, at jeg havde forsøgt at angribe tidligere, hvis jeg havde hørt, at han ikke kunne følge med, men måske havde jeg været lidt mere ivrig.
Der var ret meget modvind på vej op ad Etna, så det gjaldt også om ikke at brænde kræfter af for så at risikere, at der sidder en på hjul, der slår kontra. Man skal time det lidt.
Nibali var ikke meget for at føre, da vi kom af sted i en mindre gruppe. Jeg tror, han var presset og forsøgte at overleve. Han trak tempoet ud af gruppen
Pozzovivo fra NTT kørte godt, men igen: Jeg følte, at jeg var den stærkeste af de forreste. En dejlig følelse.
Jeg skylder også mine holdkammerater at nævne dem her. Boaro, Felline og Jonas Gregaard kørte rigtig godt for at holde mig fremme uden problemer. Blandt andet på det stykke, hvor Thomas styrtede, fordi han ramte en dunk, som en anden rytter havde kastet.
At ramme en fuld dunk er som at ramme en sten, og jeg så godt nogle stykker flyve gennem feltet på det tidspunkt.
Fabio Felline var den, der sad med mig længst under etapen. I går skrev jeg, at jeg blandt andet regnede med Óscar Rodríguez som en af mine vigtigste hjælpere i bjergene.
I dag blev han sat med 12 kilometer tilbage af stigningen. Jeg håber, at han kan tage et skridt op de kommende dage, for det ville være rart med en holdkammerat senere på etapen. Når vi kaptajner sidder uden hjælpere, skal man være meget opmærksom på, hvem man lader køre.
Man kan ikke stikke efter alle angreb, og det var også det, der skete, da Wilco Keldermann fik lov at køre i dag. Ingen af os favoritter fulgte efter ham.
Om ikke andet giver dagens resultat noget god moral. Hvis jeg havde kørte mindre godt i dag, havde vi måske hængt lidt ekstra med mulen.
Det her er vigtigt for mig, men også for mine holdkammerater. Det giver dem ekstra mod på det og mere energi, så de kan yde endnu mere.
Dejligt at få lidt medvind oven på to dårlige dage. Det her går den rigtige vej.
Jakob Fuglsang leverer eksklusivt klummer til B.T. under hele Giro d'Italia. De udkommer hver dag efter hver etape. Det her er nummer fire, og du kan læse gårsdagens her.
