»Hva', er Vlasov udgået?«

Forvirringen var relativt stor under dagens etape, da en Sunweb-rytter trillede op til Jonas Gregaard for at spørge, om vores holdkammerat Vlasov var udgået.

»Næh, det tror jeg da ikke,« svarede Jonas Gregaard til rytteren og vendte sig om mod mig og spurgte om det samme.

»Nej, det har jeg altså ikke hørt,« svarede jeg.

Men jo, den var god nok. Endnu en af mine vigtigste holdkammerater i bjergene er udgået, og vi fandt ud af det gennem en af vores konkurrenter. Vores sportsdirektører vurderede åbenbart, at vi ikke skulle have det at vide over radioen, for hvad gjorde det godt for?

De ville formentlig ikke trykke stemningen endnu mere. Nu fandt vi så ud af det ad omveje.

Jeg vidste godt, at han ikke havde det godt efter enkeltstarten, men det lød, som om at i dag var bedre. Man kan selvfølgelig undre sig over, at han ikke forsøgte at kæmpe sig gennem etapen og nå det inden for tidsgrænsen, i stedet for bare at stå af cyklen.

Da det skete, sad jeg dog ikke med ham, så jeg ved ikke, hvor langt han lå tilbage, og om han lignede en, der kæmpede ud over sin grænse. Min sportsdirektør, Aleksandr Shefer, sagde dog, at han så noget bleg ud, og jeg håber, han gav alt, hvad han havde, og bare var tom.

Vi går formentlig fra at være det stærkeste hold i bjergene til ikke at være så stærke uden de López og Vlasov.
Vi går formentlig fra at være det stærkeste hold i bjergene til ikke at være så stærke uden de López og Vlasov. Foto: LUCA BETTINI
Vis mere

Men det er jo ikke, fordi vi har kørt Giroen i to uger, hvor man er kvæstet. Han kunne måske have nøjes med at køre i gruppettoen den første uge, hvis han var lidt ramt. Og så havde der formentlig været to gode uger tilbage.

Humøret efter i dag er sådan set fint. Der er ikke begravelsesstemning endnu, og det er ikke mig, der er syg. Ingen kan gøre noget ved, at Vlasov er udgået. Pogacar vandt jo også Touren nærmest uden en ærlig hjælperytter.

Jo, et eller andet sted er jeg selvfølgelig skuffet, for uden de her gutter skal vi ændre på vores taktik. Ret meget endda, og vi går formentlig fra at være det stærkeste hold i bjergene til ikke at være så stærke uden de to.

Det ser ud til, at Jonas Gregaard og Óscar Rodríguez er vores bedste kort til at hjælpe mig i bjergene nu. Det havde været bedre, hvis jeg havde kørt en masse løb med dem, så vi kendte styrker og svagheder hos de enkelte.

Nu ved jeg ikke helt, hvad jeg kan forvente og kræve af dem. Det finder jeg ud af.

Men vi må gribe det anderledes an, og lad os nu sige, at jeg kørte mig i den lyserøde trøje i morgen. Det sker ikke, for jeg er stadig for langt fra. Men hvis det skete, ville det jo nærmest være en 'skandale' for holdet. For hvordan skulle vi kunne styre det?

Fra nu af skal vi være smarte i forhold til den måde, vi kører på, og der ville være en pointe i at vente med at få den, hvis det skete.

Hvis jeg skal være ærlig, tror jeg ikke, at vi ser det som i Touren med et hold, der tromler af sted med den ene bjergrytter efter den anden. Her bliver det med et par hjælperyttere eller en kaptajn alene. Kigger jeg på startlisten, er den ikke propfyldt med luksus-hjælperyttere.

Personligt skal jeg ikke forsøge på noget op ad Etna i mandagens etape. Måske hvis jeg har diamanter i benene, men det bliver til allersidst, hvis det er.

Yates kunne godt være en, der angriber. Han skal hente tid på Thomas frem mod enkeltstarterne.

Det skal jeg egentlig også. Men jeg skal lige i gang, og jeg bliver bedre og bedre i løbet.

Jeg tror på det.

Jakob Fuglsang leverer eksklusivt klummer til B.T. under hele Giro d'Italia. De udkommer hver dag efter hver etape. Det her er nummer tre, og du kan læse gårsdagens her.