Da vi satte os frem med holdet i bunden af stigningen, var målet at forsøge at vinde etapen.

Vi ville bruge de mand, vi nu havde, og hente tid på Rohan Dennis i front for at have muligheden for at vinde. Dennis blev hentet, men desværre blev det ingen etapesejr til os.

Lad os bare være ærlige: Det endte ikke, som jeg havde håbet på. Igen mistede jeg tid til de hurtigste, selv om jeg troede, at jeg kunne køre med helt fremme. Allerforrest gik det for stærkt, men jeg fik bidt mig fast til Vincenzo Nibali og Pello Bilbao.

Jeg havde troet, at jeg var stærkere. Eller i hvert fald at jeg kunne køre med helt fremme. På den måde var dagen lidt en nedtur, men heldigvis fik jeg kæmpet mig tilbage til Nibali og Bilbao, der havde sat mig først på stigningen. Jeg gik ikke helt ned, fik disponeret okay og reddet det, jeg kunne.

Men det var ikke super i dag, og jeg følte ikke, at jeg havde diamanter i benene.

Når jeg kigger på mine egne tal for i dag, hvor mange watt jeg har trådt, har jeg ikke kørt langsomt. Derfor synes jeg heller ikke, at jeg rigtig kan pege på noget, der gik galt. De andre kørte bare stærkere, og det er ikke mig, der er gået ned.

Selvfølgelig står jeg ikke med armene over hovedet, men jeg synes ikke, at jeg kan være skuffet over mig selv. Faktisk er jeg lidt overrasket, fordi jeg i dag kørte flere watt, end jeg gjorde på tredje etape på Etna. Der sad jeg helt med fremme.

Ivan Velasco, som blandt andet står for at analysere vores tal, har talt med ham, der arbejder med Pello Bilbao. Han har også kørt forventeligt i forhold til sine tal, og Nibali har vist fortalt, at han også lå nogenlunde dér, som han regnede med. Så dem, der sidder fremme, har enten timet formen bedre, eller også er det bare os, der er ved at blive gamle.

På vej op ad en stigning som den i dag gælder det om at koncentrere sig om sin egen præstation.

Da jeg bliver sat, når jeg egentlig ikke at tænke så meget. Hurtigt kan jeg mærke, at de kører for stærkt, til at jeg kan holde det tempo til toppen. Derfor slog jeg ud for at lade andre komme forbi. Der kom bare ikke særlig mange, for alle sad på grænsen.

Sunweb pressede sindssygt hårdt på i bunden af stigningen, og for mig var det det rigtige at slippe. Bagefter ender jeg med at komme tilbage til Nibali og Bilbao, og egentlig kører jeg hæderligt over stigningen.

Som sådan har det ikke været en hård dag mentalt. Jeg føler mig ikke slået. På cyklen var det hårdt og udmarvende og fuld gas dagen lang.

Trøsten er, at der er mange hårde etaper endnu.
Trøsten er, at der er mange hårde etaper endnu. Foto: LUCA BETTINI
Vis mere

Det er ikke første gang i karrieren, at det ikke går, som jeg havde håbet. Det har jeg prøvet mange gange før, og det er en naturlig del af det at være cykelrytter. Her er der 21 etaper, og man kan ikke forvente, at det går super godt hver eneste dag.

Trøsten er, at der er mange hårde etaper endnu. Dem, der kørte fra mig i dag, kan stadig få en dårlig dag – ligesom jeg kan få en, hvor det hele kører.

Jeg forsøger at holde gejsten oppe. Der er stadig et par hårde dage, og der kan nå at ske meget.

Vi må se om, vi stadig kan få noget ud af Giroen.

Jakob Fuglsang leverer eksklusivt klummer til B.T. under hele Giro d'Italia. De udkommer hver dag efter hver etape. Det her er nummer 17, og du kan læse gårsdagens her.