Det historiske drama ved årets Giro d'Italia fik sin epilog og fandt sin vinder ved den afsluttende enkeltstart i Milano.
Ineos-rytteren Tao Geoghegan Hart var meget hurtigere end Jai Hindley på den milanesiske asfalt og vandt fortjent Giroen, der i år har været historisk tæt helt til det sidste.
På danskersiden havde Jakob Fuglsang stort set ikke noget at køre for, og han ender løbet på sjettepladsen.
Her får du dommen over dagens danske præstationer fra Fuglsang og co., dagens top og flop samt tre ting, vi lærte.
Absolut intet at køre for. Så nemt kan man beskrive Jakob Fuglsangs dag på den afsluttende enkeltstart, hvor der var alt for langt op til João Almeida på femtepladsen og alt for langt ned til nummer syv, Nibali. Den danske stjernerytter tog alligevel opgaven seriøst og kørte en god enkeltstart, hvor han var et sekund langsommere end sin italienske rival. Nu kan Fuglsang slå benene op og holde fri for i år. Men hey, forventningerne kommer til at være tårnhøje igen i 2021. Måske bare ikke i Grand Tours.
Karakter: 7
Kong Hart
I dag er den største dag i Tao Geoghegan Harts karriere – og måske også hans liv. Briten vinder sin første Grand Tour efter et drama af uhørte dimensioner, hvor to ryttere lå helt(!) lige inden den afsluttende enkeltstart. Ineos-rytteren virkede aldrig nervøs, tog efter eget udsagn ingen unødig risiko ved tidskørslen og vidste, at han bare er en bedre enkeltstartsrytter end Jai Hindley. Det er bare hamrende koldblodigt, når man kun er 25, og når der er så uhørt meget pres på én. England har formentlig fundet sin nye klassementrytter. I dag blev Tao Geoghegan Hart kronet til konge af Italien, og nøj, hvor er det bare fortjent. For han har skrevet historie.
Han glemmer det aldrig
Han havde varslet, at han ville køre sit livs enkeltstart for at forsvare sin lyserøde trøje. Men Jai Hindley var ikke engang tæt på at kunne forsvare den på den afsluttende tidskørsel, da han blev sat godt og grundigt på plads af Tao Geoghegan Hart. Sunwebs australske klatrer har overrasket rigtig mange til Giroen, og måske også sig selv. Men lige nu må han føle, at han er midt i et mareridt. Det var så langt fra, men alligevel så tæt på. For hans vedkommende har cykelsporten vist sig fra sin mest ubarmhjertige side i dag, og det glemmer han aldrig.
Vi gjorde det!
Giroen anno 2020 har skrevet historie som et af de mest kaotiske cykelløb, verden nogensinde har set. Og søndag var en kæmpe dag for den italienske stolthed af et løb, da rytterne tonsede gennem Milanos gader og Giroen rent faktisk blev gennemført. For undervejs var det langtfra givet, at feltet ville nå gennem alle 21 etaper: Positive coronatests, ændrede etaperuter og utilfredse hold og ryttere har været en del af ingredienserne, men man må bare sige én ting: Det er en kæmpe succes for cykelsporten og Italien, at løbet blev kørt til sin ende. Og så endda af hele 133 ryttere, hvilket langtfra var givet under en ny coronabølge.
Ganna er ikke en gentleman
Galant er ikke et prædikat, man kan give Filippo Ganna. På enkeltstartscyklen har han på ingen måde ondt af konkurrenterne, som han bare har mast under Giroen. Søndag vandt han den tredje enkeltstart i Giroen af tre mulige, under en måned efter han vandt VM i selvsamme disciplin. Måske holder han døren og stolen for daten, når han inviterer ud at spise, men på tidskørsler er der ingen kære mor. De andre enkeltstartsryttere må klare sig selv, men de klarer den ikke. For gang på gang får de Ganna-klask. Italieneren er usårlig.
Årtiest mest uheldige folkefærd
Enkeltstartsrytterne kandiderer til titlen som årtiets mest uheldige folkefærd. Under Giroen har de ikke fået et ben til jorden mod mesteren Filippo Ganna, der legende let har vundet alle tre tidskørsler. Hverken Rohan Dennis, Victor Campenaerts eller nogen af de andre specialister har nået italieneren til cykelsokkeholderne, og formentlig sidder alle andre end Ganna og tænker noget i retningen af 'det er altså ikke sjovt'. Italieneren er nemlig kun 24 år gammel, og fortsætter han sådan dér, kommer han at støvsuge alt de kommende mange år.
Tak til corona!
Selvfølgelig havde vi gerne set, at corona stadig kun var en mexicansk solskinsøl, men den modbydelige virus har faktisk været godt for noget. Covid-19 har indtil videre skabt helt fantastiske cykelløb, fordi cykelsæsonen har været så kompakt. Rytterne har kørt rigtig, rigtig mange dage i træk, og det har altså bare skabt uforudsigelighed som aldrig før. Til Giroen havde vi to ryttere i præcis samme tid inden løbets sidste etape, og til Touren vendte Tadej Pogacar det hele på hovedet til allersidst. Hvem havde forresten set, at Tao Geoghegan Hart ville vinde Giroen og Tadej Pogacar triumfere i Touren? Derfor vil vi gerne sige én ting: Tak, corona!
