Hvor går grænsen for den russiske præsident, Vladimir Putin, før han kan finde på at trække endnu tungere våben, som taktiske atomvåben, frem fra arsenalet i krigen i Ukraine?
Det er et spørgsmål, der har optaget mange, siden han i slutningen af februar sidste år sendte sine styrker ind over grænsen til nabolandet.
Og det er kun blevet stillet oftere, efterhånden som Ukraine har modtaget mere militærstøtte fra Vesten og andre allierede. Senest i form af moderne kampvogne.
Det norske medie VG har derfor forhørt sig hos flere eksperter, der kommer med deres bud på, hvor de tror, Putins grænse – eller 'røde linje' – går for brugen af endnu tungere våben.
Til mediet forklarer Karen-Anna Eggen, der er forsker ved Institut for Forsvarsstudier, at den russiske præsident har truet med atomvåben helt fra begyndelsen, og at det er 'forudsigeligt', at russerne vil skrue endnu mere op for den retorik, efterhånden som Ukraine modtager mere våbenstøtte.
Hun understreger dog, at hun samtidig tror, at 'den røde linje' endnu er langt væk, da Rusland – ifølge hendes vurdering – ikke ser ud til at ønske en direkte konfrontation med Nato:
»Nogle taler om Krim (den ukrainske halvø, som Rusland ulovligt annekterede i 2014, red.) som en endegyldig tærskel for yderligere eskalering, men sådan et tab for Rusland kan lige så godt føre til problemer for Putin derhjemme,« forklarer hun med henvisning til, at Ukraine blandt andet også kæmper for at generobre halvøen.
Omvendt tror Julie Wilhelmsen, der er seniorforsker hos NUPI (Norsk Udenrigspolitisk Institut), at det kan være en rød linje, hvis Ukraine bliver i stand til at generobre Krim.
»Det kan måske også gælde for de fire nyligt annekterede regioner i det østlige Ukraine, som alle er skrevet ind i den russiske forfatning som en del af Rusland,« siger hun.
I efteråret sidste år annekterede Rusland på baggrund af ulovlige folkeafstemninger – som Vesten også har beskyldt for at være falske – de fire ukrainske regioner Luhansk, Donetsk, Zaporizjzja og Kherson.
Dog forklarer Julie Wilhelmsen videre, at Putins røde linjer muligvis også hænger sammen med noget andet:
»Hvor Putins røde linjer går, og hvad han vælger at gøre, afhænger nok også af, hvem han vælger at lytte til blandt de 'høge', han omgiver sig med,« siger hun til VG og henviser til udtrykket om 'russiske høge', der blandt andet dækker over personer, der taler for Ruslands storhed og selvstændighed i forhold til Vesten.
