De fleste partier opfører sig efterhånden som topstyrede virksomheder uden noget demokrati, hvor en lille ledelse sidder bag lukkede døre og lægger strategien – selvfølgelig ud fra politisk ståsted, men indimellem også voldsomt inspireret af fokusgrupper og målinger.

Men nogle få partier skiller sig ud, og det er forfriskende. Igen viser Venstre med den verserende debat om udlændingeminister Inger Støjbergs opsigtsvækkende klumme her I BT om hendes holdning til ramadan, at partiet kan rumme flere synspunkter – endog offentligt, uden at de splitter partiet ad, og uden at enkeltpolitikere skal bankes noget så eftertrykkeligt på plads, som vi især ser det i Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.

BT kan onsdag fortælle, at der har været voldsom debat på Venstres gruppemøde tirsdag om netop Støjbergs klumme. Flere medlemmer af folketingsgruppen har sågar været ude at undsige Inger Støjberg på Facebook ført an af profil og finansordfører Jacob Jensen.

»Jeg kan forstå, at min gode MF kollega Inger Støjberg er bekymret for, at der skal ske ulykker på arbejdspladser, som følge af fastende muslimer i ramadanen. Kan den bekymring mon underbygges med noget faktuel statistik,« eller, skrev han blandt andet efterfulgt af flere andre V-folk.

Og den nye gruppeformand Karen Ellemann har været ude at sige, at hun ikke er enig, men at partiet kan rumme det. I andre partier havde gruppeformanden været langt mere hårdfør. Og hermed formår Venstre faktisk at bevæge sig på en hårfin balance, som er sund for demokratiet. For partiet kan debattere internt og offentligt, uden at det udvikler sig til decideret fjendskab – de vedbliver at være gode kolleger. Men Venstre ender altid med at finde et kompromis og stemme samlet i folketingssalen efter de heftige debatter, som vi også så under burkadebatten.

Dermed har venstreformand og statsminister Lars Løkke Rasmussen i den grad bevæget sig væk fra Anders Foghs linje, hvor kæft, trit og retning var mantraet. Og det er sundt – vi har som vælgere brug for politikere, der diskuterer og ikke bare designerpolitik. Det er godt for demokratiet.