Det er top mod bund, når Istanbul Basaksehir tager imod Kardemir Karabük i dag, og det er svært at se andet end udtalt klasseforskel i den kamp. For værterne satser alt på at vippe traditionsklubberne af pinden, og med forstærkninger som Arda Turan og Rijad Bajis mener man det seriøst.

Første kamp efter vinterpausen endte med en planmæssig sejr ude over Bursaspor, hvor man specielt ved det andet mål totalt udspillede modstanderen og gav meget få muligheder væk. Istanbul Basaksehir ligner et hold, der vil spille med om guldet helt til det sidste og her gælder det så rækkens ubetingede bundprop.

Men hvor optimismen bobler i Istanbul, er det modsatte tilfældet hos Kardemir Karabük. Mere eller mindre hele holdet er forsvundet i vinterpausen, og faktisk er man i den absurde situation, at man ikke har en eneste spiller i truppen, der har scoret et mål i denne sæson. Af de få tilbageværende har så Luis Ibanez og Ólafur Ingi Skulason karantæne, hvorfor det er meget småt med rutine fra dette niveau fra holdkortet, idet alle de nye spillere enten er kommet fra lavere niveau eller fra en bænkeplads i en anden Süper Lig-klub.

Første kamp efter ferien var ellers hjemme mod et af de andre bundhold, men det endte med et nederlag til Genclerbirligi i en kamp, hvor Kardemir Karabük-spillerne kæmpede forbilledligt, men ganske enkelt manglede kvalitet på den sidste tredjedel af banen. Det virker dog slet ikke til, at bookmakerne helt har fanget situationen i Kardemir, for godt nok er Istanbul Basaksehir ret store favoritter hér, men over to gange pengene på, at de vinder uden gæsterne får scoret, virker som et meget interessant spil.

Istanbul Basaksehir - Kardemir Karabük, Istabul vinder med rent bur
Odds 2,05 hos Danske Spil
Spilstop mandag 29/1 klokken 18:00
Indsats 300 kroner