POLEN: I ti år har æslerne Napoleon og Antosia været mager i zoologisk have i den polske by Poznan, og kærligheden mellem dem er aldrig rustet. Men deres kærlighed var for stærk til flere af Poznans indbyggere, der klagede over, at deres børn skulle overvære, når æslerne parrede sig, skriver russiske rt.com.

En konservativ politiker, samt de mange klager, fik bestyrelsen i zoo til at placere æslerne i forskellige indhegninger. Beslutningen skabte øjeblikkeligt røre i den ganske polske land, og hurtigt var der samlet 7.000 underskrifter mod adskillelsen af de elskovssyge æsler. Derudover havde to separate Facebook-grupper samlet i omegnen af 10.000 likes i kampen for at få æslerne sammen igen. Det offentlige pres blev for meget for zoo, der torsdag lukkede Napoleon tilbage til sin Antosia.

BNB