Musikbranchens brugstyve må finde andre veje at stjæle de sidste hits end via piratkopiering af CDer. EMI Music blokerer fra udgangen af denne måned deres CDer med en kopi-sikring. EMI har valgt et system, der hedder Cactus 2000 fra firmaet Midbar.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Systemet muliggør afspilning af CDen på almindelige CD-afspillere og i en computer. Det vil være ulovligt, hvis forbrugeren bryder kopi-sikringen i forsøget på at lave en digital kopi, mens det stadig vil være muligt at trække en analog kopi af en kopisikret CD.

»Vi har valgt et system, hvor man både kan afspille på sin CD og i sin computer, men det vil ikke være muligt at lave en digital klon,« siger direktør Michael Ritto fra EMI Music.

Flere danske selskaber eksperimenterer med kopi-sikringer. I løbet af foråret forventes det, at næsten alle udgivelser vil være forsynet med en eller anden form for sikring.

»Det kan godt være, at de enkelte systemer ikke er fuldstændig sikre, men vi vil forsøge at komme den ulovlige kopiering til livs, for indhold koster nu en gang penge,« siger Michael Ritto. Foreløbig er det EMIs danske udgivelser, som den nye Hanne Boel, TV2 og Popstars, der sikres mod musiktyvene.

EMI Music vil løbende evaluere kopi-sikringen. I bedste fald håber man på at kunne aflæse et fald i salget af blanke CDer. I detailledet siger direktør Michael Kjær fra F Group A/S: »Vi byder dette nye tiltag velkommen. Vi finder det rimeligt, at de udøvende kunstnere sikres mod kopiering af deres musik. Det er i sidste ende et produkt, som kunstneren og pladeselskabet har haft udviklings- og produktionsomkostninger til.«

Også danske musikere støtter forsøget på at komme piratkopieringen til livs. Søren Huss fra Saybia siger: »Jeg synes det er godt, at pladeselskaberne tager fat om problemet og begynder at kopibeskytte vores musik.
Piratkopiering i tal

I hele verden er CD-salget de sidste par år faldet drastisk. Danmark er et af de lande der er hårdest ramt af piratkopiering. Over 50 procent af alle danske husstande er i besiddelse af mindst én piratkopi.

I de seneste to år er pladesalget faldet med 35 procent. Samtidig er salget af blanke CD-er ekploderet. I dag sælges der 20 mio. blanke CD-er og det overstiger langt salget af indspillede CD-er. Kjær



Når folk piratkopierer musikken, tjener pladeselskaberne færre penge, og dermed giver de færre nye bands chancen for en pladekontrakt.«

Enhver af EMIs udgivelser vil være mærket med en sticker fra pladeselskabernes internationale forening Ifpi, desuden vil hver udgivelse indeholde en klar forbrugerinformation, der forklarer, hvad CDen kan og ikke kan.