Bakterier i tarmen kan meget mere end at fordøje vores mad og sørge for, at resten ender i toilettet. De kan også beskytte os mod en lang række sygdomme.
Astma, autisme, depression, diabetes, gigt, infektioner…Listen over sygdomme, som lægevidenskaben måske vil kunne kurere i fremtiden ved at kende sammensætningen af vores bakterier i tarmen, er lang. Faktisk står vi over for ’tarmbakteriernes storhedstid’, mener førende eksperter.
»Der er ingen tvivl om, at vi tidligere bare har set tarmen som noget, der skulle fordøje føden, og det, der kom ud, var et rent affaldsprodukt. Men at vi nu kan hjælpe folk, som bliver syge, ved hjælp af tarmens bakterier, har åbnet op for en helt ny verden,« siger overlæge Morten Helms, der er en af de læger, som udfører transplantationerne.
»Indtil for bare syv år siden var det lukket land for os at identificere bakteriernes dna. Derfor er det et fortryllende nyt univers, der nu har åbnet sig for os,« siger professor Oluf Borbye Pedersen.
LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om hvordan du bliver klogere på dine tarme. En god tarmflora er alfa omega for dit helbred, og her får du er bred oversigt og hjælp til, hvordan du får og opretholder et sundt og godt miljø i din tarm.
Det får du:
- Artikel: Få en velfungerende tarmflora
- Fakta: Derfor skal du pleje din tarm
- Oversigt: Dit fordøjelsessystem
- Fakta oversigt: Tarmfloraens fjender >< Tarmfloraens venner
- Anbefaling af bøger: Vil du vide mere om tarme?
Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.
Bakterier i tarmen kan meget mere end at fordøje vores mad og sørge for, at resten ender i toilettet. De kan også beskytte os mod en lang række sygdomme.
Astma, autisme, depression, diabetes, gigt, infektioner…Listen over sygdomme, som lægevidenskaben måske vil kunne kurere i fremtiden ved at kende sammensætningen af vores bakterier i tarmen, er lang. Faktisk står vi over for ’tarmbakteriernes storhedstid’, mener førende eksperter.
Siden den tyske læge og bakteriolog Robert Koch i 1876 opdagede, at det var bakterier, der var årsagen til sygdomme som tuberkulose, miltbrand og kolera, har man set på bakterier som noget ondt, dårligt og farligt, som gjorde os syge.
Men i disse år vender det. Tarme – og i særdeleshed de bakterier, der lever i dem – er blevet populære Flere og flere bøger om emnet finder således vej til boghandlernes hylder. Senest har bogen ’Tarme med charme’, skrevet af den tyske medicinstuderende Giulia Enders, solgt over en million eksemplarer i sit hjemland – i Danmark lå den på bestsellerlisten hele 2015.
Og det nye år er ingen undtagelse – allerede i de første måneder af 2016 udkommer titler som f.eks. ’Sunde tarme’ eller ’Elsk din tarm’.
Men hvorfor er et organ, vi ellers nødigt taler om, pludselig blevet så populært?
Ifølge forskere skyldes det en enorm videnskabelig udvikling, der med nye dna-metoder har gjort det muligt at kortlægge de omkring 50 billioner bakterier, som findes i menneskets tarme.
Det betyder, at man langt bedre kan bestemme bakteriernes funktion, når man kender deres dna, fordi forskerne derved får kendskab til de proteiner, de består af. Dermed kan de forklare, hvorfor visse sygdomme opstår, og hvordan de skal behandles.
En af dem, der tror på, at tarmen og især de mange bakterier, der lever i den, er altafgørende for vores sundhed, er professor Oluf Borbye Pedersen på Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter ved Københavns Universitet.
Bakterier styrer humøret
»Fra forsøg med mus ved vi, at man kan ændre musenes humør og hukommelse ved at tilføre eller fjerne bakterier fra deres tarme. Man kan f.eks. gøre dem ængstelige, deprimerede eller overmodige. Derfor har det enorme perspektiver, at man ved at ændre tarmbakteriesammensætningen kan påvirke eller måske helt helbrede en bestemt sygdom, f.eks. psykisk sygdom. Vi ved f.eks., at 80 pct. af kroppens serotonin, det stof, som deprimerede har for lidt af, produceres i tarmene,« siger han og understreger, at det endnu er uvist, om sammenhængen også gør sig gældende for mennesker.
Tarmens bakteriepotentiale bliver dog visse steder i sundhedssystemet allerede brugt på mennesker. Hvidovre Hospital har de seneste to år foretaget såkaldte afføringstransplantationer, der i grove træk går ud på, at en patient får sprøjtet afføring fra en udvalgt donor op i tarmen for at kurere bestemte typer sygdomme. Lægerne har især haft succes med at kurere infektionen ’clostridum difficile’, der er en særdeles ondartet og smitsom bakterie, som hvert år rammer ca. 4000 danskere.
»Der er ingen tvivl om, at vi tidligere bare har set tarmen som noget, der skulle fordøje føden, og det, der kom ud, var et rent affaldsprodukt. Men at vi nu kan hjælpe folk, som bliver syge, ved hjælp af tarmens bakterier, har åbnet op for en helt ny verden,« siger overlæge Morten Helms, der er en af de læger, som udfører transplantationerne.
Han vurderer desuden, at man måske fremover vil kunne bruge metoden til andre sygdomme som f.eks. tarmsygdommen colitis ulcerosa, diabetes og overvægt.
Fuldkorn styrker bakterier
Men kan man så selv gøre noget for at fremme sin tarmfloras sundhed?
Også det er uvist, hvis man spørger eksperterne. Alligevel er der visse madvarer, der er bedre end andre, ifølge diætist ved Aarhus Universitetshospital Mette Borre:
»Har tarmen et højt indhold af sunde bakterier, kan vi styrke immunforsvaret. Derfor er det en god idé at spise fuldkorn og fibre, der bl.a. indeholder såkaldte lignaner (en slags antioxidanter, red.), som fremmer dannelsen af sunde bakterier. Fibre nedbrydes desuden af bakterier i tyktarmen til fedtsyrer, der beskytter tarmen,« siger Mette Borre.
Hun får opbakning fra professor Oluf Borbye Pedersen:
»Vi ved, at en fedtholdig kost kan fremavle tarmbakterier, der kan give betændelse i kroppen og dermed give forstadier til sygdom,« siger han og forudser derfor, at ’tarmbakteriernes storhedstid’ først lige er begyndt.
»Indtil for bare syv år siden var det lukket land for os at identificere bakteriernes dna. Derfor er det et fortryllende nyt univers, der nu har åbnet sig for os,« siger professoren.
TARMFLORAENS FJENDER:
1. Antibiotika: Antibiotika slår både de sygdomsfremkaldende og de sunde tarmbakterier ihjel. Tag derfor kun penicillin, hvis du virkelig har brug for det.
2. Usund mad: Industrialiserede, forarbejdede fødevarer kan påvirke din tarmflora negativt - begræns derfor dit indtag af junkfood, slik og kager, der ikke indeholder de nødvendige næringsstoffer, du har brug for, til at opdyrke sunde tarmbakterier i din mave.
3. Kejsersnit: Ifølge tarmforskere har børn, der bliver født ved kejsersnit, ca. 10-20 pct. større risiko for at udvikle bl.a. allergi, astma, type 1-diabetes, kronisk tarmbetændelse. Det skyldes, at de ikke er i kontakt med moderens bakterier i vagina og hendes afføring, ligesom et naturligt født barn er. Har man derfor mulig-hed for at føde naturligt, er det at foretrække, fordi det kan være med til at styrke barnets tarm- og immunsystem og forebygge sygdommene.
4. Ingen amning: Nybagte mødre bør helst amme deres barn frem for at give mælkeerstatning. Amning fremmer nemlig væksten af gavnlige bakterier i barnets tarmflora, som er gavnlige for udviklingen af immunsystemet, viser bl.a. forskning fra DTU Fødevareinstituttet og Københavns Universitet.
5. Stres: Enhver form for stress kan aktivere nerver, der hæmmer fordøjelsen og ændrer tarmfloraen. Det er derfor vigtigt, at man sørger for at leve en så balanceret hverdag som muligt.
TARMFLORAENS VENNER:
1. Indtag mælkesyrebakterier: Du kan spise dig til flere gode mælkesyrebakterier ved at indtage syrnede mælkeprodukter som f.eks. A38 eller Cultura. Men det kræver et regelmæssigt indtag, hvis du vil have en gavnlig effekt.
Du kan også købe såkaldt Probiotika i kapselform. De virker kun, mens man tager dem og skal tages i minimum fire uger. En del får det bedre, hvis de lider af diarré eller forstoppelse, der kan være tegn på ubalance i tarmen. Generelt når du indtager mælkesyrebakterier, forbedrer du balancen i mavetarm-kanalens bakteriesammensætning.
2. Spis kostfibre: For at få den rette mængde næringsstoffer, der kan påvirke din tarmflora positivt, bør du indtage masser af fibre. De findes f. eks. i fødevarer som kartofler, gulerødder og andet grønt.
Hvis man øger mængden af fibre i sin kost, er det dog meget vigtigt at drikke mere væske, fordi der ellers lettere opstår forstoppelse. Vær opmærksom på, at nogle fibre i større mængder kan give luft i maven, som f.eks. rugbrød, æbler og kål. Spis ca. 600 gram frugt og grønt dagligt.
3. Få fuldkorn: For at fremme en sund tarmflora skal du spise masser af fuldkorn, ca. 75 gram dagligt.
Fuldkorn indeholder såkaldte lignaner (en slags antioxidanter), der fremmer dannelsen af sunde bakterier i maven. Du kan f.eks. få fuldkorn gennem rugbrød, havregryn, bulgur, fuldkornsris eller fuldkornspasta.
Lider du af gluten-allergi, bør du skaffe dig fibre fra grøntsager og bær. (Gluten er et proteinstof, der findes i alle danske kornsorter som f.eks. hvede, rug, byg og havre).
