Det er blevet kaldt for optøjer, et angreb og en voldelig afrikansk konflikt på dansk jord.
Lørdag endte det i sammenstød og tåregas med 67 anholdte, da politiet lagde sig mellem to grupper fra det eritreiske miljø på det vestlige Amager. B.T. har talt med Filmon Gaim, som var med i konflikten.
»Jeg vil ikke sige, at det var et angreb mod de andre. Det var et et forsøg på at stoppe festen,« siger han.
Filmon Gaim var blandt de forreste demonstranter iført en camouflagejakke og med Eritreas flag bundet for munden som beskyttelse mod tåregassen fra politiet. Han deler nu, hvad der skete op til, under og efter de voldelige sammenstød på Amager, hvor han selv var med og filmede flere videoer med sin mobiltelefon.
Han giver også indsigt i, hvorfor de to grupper fra samme land ender i voldsomme sammenstød igen og igen.
Lørdag 9. september opdagede Filmon Gaim og andre systemkritikere og flygtninge fra Eritrea, at den danske afdeling af en eritreisk, nationalistisk ungdomsbevægelse havde offentliggjort adressen for et arrangement senere samme dag. Denne gruppe af herboende eritreer støtter omvendt regeringen i Eritrea.
Filmon Gaim fortæller, at tid og sted for disse arrangementer ofte bliver holdt hemmelige helt op til.
»Det er svært at finde ud af, hvornår de vil afholde det, og de skifter hele tiden adresse.«
B.T. har set et Facebook-opslag fra den nationalistisk ungdomsbevægelse, hvor adressen og tidspunktet for arrangementet først blev offentliggjort samme morgen klokken 09.39 med teksten:
»En eritreaner forråder ikke sit land og folk, hvor end han er, og han beholder sit lands flag.«
Ifølge opslaget var arrangementet en markering af årsdagen for Eritreas selvstændighedskamp, som fandt sted 1. september. Den nye information om adressen på festen blev derefter hurtigt spredt på sociale medier blandt systemkritikere med opfordring til at møde op og protestere, siger Filmon Gaim.
Og det var ikke kun eritreere fra Danmark, som kom for at vise deres vrede. Ifølge Filmon Gaim kom folk også fra blandt andet Sverige. Mere end 100 mennesker samlede sig den formiddag på Amager Strand for i fællesskab at bevæge sig mod festen, der blev afholdt i lokaler på Amagerfælledevej.
Filmon Gaim fortæller, at hans gruppe på forhånd havde forsøgt at gøre politiet og andre myndigheder opmærksom på, at festen var til fordel for styret i Eritrea, og derfor problematisk for dem.
Hvad håbede I, at I ville få ud af at tage derud?
»Vi håbede, at politiet og den kommune, som er ansvarlig for lokalet, ville undersøge det .«
»Vi ville gerne have, at de stoppede festen – ellers ville det blive en konflikt mellem os og dem.«
Og det endte få timer senere også i netop det. En konflikt.
»Nogen forsøgte at komme ind i lokalerne, og så kom de (politiet, red.) med tåregas.«
På flere videoer, som Filmon Gaim har filmet, og som du kan se øverst i artiklen, tvinger politiet demonstranterne væk fra festlokalerne med hundepatruljer, politistave og tåregas.
»Jeg prøvede bare at komme ud af røgen, og nogen væltede og blev bidt af hundene,« fortæller han.
»Vi prøvede at trække os tilbage, og politiet fulgte efter os i flere kilometer.«
Hvorfor skal det ende med, at 60 mennesker bliver anholdt, og politiet bruger tåregas og stave?
»De her ting sker, når vores opråb til myndighederne ikke bliver hørt,« siger Filmon Gaim.
Han var ikke en af de mere end 60 anholdte den lørdag, og han trak sig hurtigt tilbage, da den fredelige demonstration ikke længere var fredelig. For sammenstød er noget, han og andre prøver at undgå.
Det samme skete også for nylig i Sverige med en festival i det etrianske miljø. Havde du ikke på fornemmelsen, at det her også godt kunne ende galt?
»Jo, men man kan ikke kontrollere det. De er unge og er vrede,« siger Filmon Gaim om nogle af demonstranterne.
Han nævner, at der har været flere eksempler med trusler, spionage og intimidering mellem grupperingerne og nævner også episoder med overfald og vold i det eritreiske miljø, som B.T. ikke har kunnet verificere.
»Hvis du er kritisk mod diktaturet, så ser de det som landsforræderi og truer vores familier i Eritrea.«
»Jeg har jo flygtet fra Eritrea, hvor jeg er rejst 8.000 kilometer gennem Sahara og Middelhavet, så alle unge som mig har et traume fra det diktatur og af de rejser. Vi vil bare gerne opbygge et fredeligt liv,« siger han.
»Det er derfor vi protesterer.«
Tror du, at de her konflikter kommer til at fortsætte med at ske?
»Det tror jeg. Det kommer til at ske igen. Ikke bare i Danmark, men i alle andre lande.«
Lignende sammenstød har for nylig blandt andet fundet sted i Sverige, Israel, Canada og Tyskland.
