S og DF har dannet en ny akse på Borgen for at tvinge regeringen til at droppe økonomiske reformer og skærpe retspolitikken
Dansk Folkeparti med Kristian Thulesen Dahl i spidsen har indledt et parløb med Socialdemokratiet på Christiansborg for at tvinge den ny VLAK-regering til at skifte kurs og droppe en række mærkesager.
Efter tre uger ved magten har denne nye social-konservative alliance mellem S og DF allerede bragt regeringen i mindretal fire gange, hvilket er flere gange end under hele Løkkes første regeringsperiode fra juni sidste år og til nu.
Skal man tro centrale ordførere fra DF og S, er regeringen også dømt til at lide nederlag, hvis den forsøger at komme igennem med sine mærkesager såsom højere pensionsalder, lavere topskat og en ændring af statens uddannelsesstøtte. Det vil de to partier ikke lægge stemmer til, og det vil i så fald betyde, at regeringen bliver handlingslammet og dermed truet.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) foretog 28. november en stor regeringsomdannelse, da han tog Liberal Alliance og De Konservative med i sin smalle Venstre-regering. Formålet var at bringe ham ud af et politisk dødvande og lette hans muligheder for at få sin politik igennem med skiftende flertal i et fjendtligt folketing. Med hele 53 mandater bag sig behøvede Løkke kun at forhandle med DF for at få flertal for sin politik.
Sådan er det bare ikke gået.
Selvbevidste skyggeministre
I stedet for at lade sig bruge som Løkkes gummistempel har DF tværtimod på flere områder indledt et tæt parløb med Folketingets største parti, Socialdemokratiet. Fidusen er, at når de to partier er enige om en sag, kan de egenhændigt diktere regeringen, hvilken politik den skal føre.
Derfor har man i de seneste uger kunnet se en række ordførere fra DF og S optræde med så stor selvbevidsthed, at man næsten kan tale om, at de fører sig frem som skyggeministre.
DFs retsordfører Peter Kofod Poulsen har eksempelvis indledt et frugtbart samarbejde med Socialdemokratiets retsordfører Trine Bramsen.
»På de områder, hvor vi kan finde ud af at samarbejde, er der en ny akse til glæde og gavn for begge parter,« siger Peter Kofod Poulsen.
Først tvang de den nytiltrådte konservative justitsminister Søren Pape Poulsen til at indkalde til forhandlinger om en ny rocker- og bandepakke. Og derefter trak de tæppet væk under regeringens planer om at bygge en ny politiskole i Herning. I stedet bør skolen indrettes i eksisterende ledige bygninger, mener de to partier. Og foreløbig tyder meget på, at S og DF trækker det længste strå i den sag.
Trine Bramsen mener, at de to partier kan samarbejde om store dele på det retspolitiske område.
»Det er i høj grad S og DF, der er aktive i retsudvalget, og derfor er det naturligt, at vores samarbejde bliver synligt. Vi har ikke nødvendigvis de samme løsninger på alt, men vi er enige om, at der skal ske noget. Når vi presser regeringen fra begge sider, kan vi udrette noget. Vi kommer til at se mere af det her,« siger hun.
Fiskeri og papegøjer
Et flertal uden om regeringen har tvunget miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) til at gennemføre en vækstpakke for kystfiskeriet, som Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, De Radikale og SF er blevet enige om. Aftalen kom i stand, mens Esben Lunde Larsen befandt sig i Colombia for at diskutere, hvordan man kan redde truede papegøjer. Løkke har forsøgt at overtale Kristian Thulesen Dahl til at lukke Esben Lunde Larsen ind i aftalen, men det ønsker DF ikke, og Esben Lunde Larsen er dermed sat skatmat.
»Det er take-it-or-leave-it,« siger DFs fiskeriordfører Ib Poulsen.
Også den nyudnævnte børne-og socialminister Mai Mercado (K) blev ramt af et fælles S-DF veto mod at indføre et såkaldt skønsprincip for tilkøbsydelser på handicapområdet. Hun har også måttet acceptere, at fristen for at give Godhavnsdrengene en offentlig undskyldning ikke er udløbet, sådan som regeringen har hævdet. Og hun kom i mindretal, da hun arvede et forslag fra sin forgænger Karen Ellemann om at indarbejde Haagerkonventionen i dansk ret.
Socialdemokraten Mattias Tesfaye, som er ordfører for erhvervsuddannelser, har brugt samarbejdet med DF til at hente midler i finansloven til at forlænge kontrollen med social dumping. Han arbejder lige nu sammen med DF på at sikre, at danskere kommer forrest i køen til voksenlærlingeordningen og får et svendebrev, fremfor at regeringen henter udenlandsk arbejdskraft hertil.
»På de områder, jeg arbejder med, har vi meget til fælles,« siger Mattias Tesfaye om DF-samarbejdet.
Socialdemokraternes politiske ordfører Nicolai Wammen ser især muligheder for, at S-DF alliancen kommer i anvendelse til foråret, når regeringen ønsker at give skattelettelser, betalt af en højere pensionsalder.
»Det er vi og DF imod, og så der ikke 90 mandater bag, selv om det er en hjørnesten i Løkkes regeringsgrundlag,« siger han.
Ifølge en valgforsker, professor Kasper Møller Hansen fra Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, har tilnærmelserne mellem Mette Frederiksen og Kristian Thulesen Dahl stået på i et stykke tid.
»Der er løbende kommet meldinger fra de to partier, der gør, at man næsten kan sige, at de er gode venner. Efter regeringsdannelsen blev Dansk Folkeparti skubbet ud i en oppositionsrolle, hvor de har skullet styrke deres forhandlingsposition. Derfor har de pudset venskabet med S af, så de kan sælge sig selv så dyrt som muligt. Men det handler også om realpolitik. Kristian Thulesen Dahl har på mange punkter markeret sig som velfærdsstatens vogter, og det er noget, Socialdemokratiet bestemt også står for, og derfor har de to partier en helt klar fælles dagsorden, hvor de kan presse VLAK-regeringen til ikke at gå for langt med sine reformer,« siger han.
Regeringen er udfordret
Kasper Møller Hanen vurderer, at regeringen risikerer at kommer i mindretal i flere sager.
»Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti vil benytte enhver lejlighed til at få noget igennem, og så længe regeringen ikke gør det til et kabinetsspørgsmål, kan regeringen uden problemer lade Folketinget styre det. Men det viser også, at regeringens forhandlingsmandat på skat og pensionsalder er udfordret. Det er et realistisk alternativ. Hvis regeringen går for langt, kan Dansk Folkeparti gå over til den anden side,« siger Kasper Møller Hansen.
