Skoledagen skal være længere. Til gengæld får landets skoleelever mere leg og læring i timerne, lyder et centralt budskab i statsministerens åbningstale. Venstre roser idéen.
Når statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i dag betræder talerstolen til den traditionsrige åbning af Folketinget, vil hun komme med et centralt budskab til landets folkeskoleelever.
Fremover skal de gå mere i skole, og der bliver flere undervisningstimer i både dansk og matematik, hvis regeringen får opbakning til sin kommende reform af den danske folkeskole. For at undgå uro, larm og umotiverede elever i klasserne skal skoledagen til gengæld fyldes med mere praktisk læring og motion.
Forslaget er inspireret af tankerne bag den såkaldte »helhedsskole«, som både Socialdemokraterne og Venstre talte varmt om før valget. I praksis skal folkeskolen smelte mere sammen med fritidsordningerne, så børnene får en længere sammenhængende dag, hvor lektiehjælp, fritid og almindelig undervisning flyder sammen, erfarer Berlingske.
Ifølge Socialdemokraternes børne- og undervisningsordfører, Troels Ravn, vil en kommende folkeskolereform have topprioritet for regeringen i den kommende tid.
- Vi fremlægger et oplæg til en folkeskolereform, som forhåbentlig får bred politisk tilslutning. Forhandlingerne går i gang i løbet af den næste måneds tid og vil kunne være færdig omkring årsskiftet med de elementer, som statsministeren vil komme ind på i morgen (i dag, red.). Idéen om en helhedsskole er et af elementerne. Vi skal have en større sammenhæng for børnene i skoledagen, forklarer Troels Ravn, som dog påpeger, at der endnu ikke er fundet konkret finansiering til forslaget, til Berlingske.
I regeringsgrundlaget har de tre regeringspartier udstukket konkrete målsætninger om, at alle børn senest ved afslutningen af 2. klasse har lært at læse, skrive og regne, ligesom 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse efter folkeskolen.
Ifølge Troels Ravn skal folkeskolereformen hjælpe med at nå de målsætninger:
- Som det er i dag, er der 20 pct. af landets børn og unge, som ikke kommer godt nok af sted fra skolen. Dermed svigter vi en stor gruppe af børn, som ikke får de samme muligheder for at få en uddannelse, finde fodfæste på arbejdsmarkedet og få et godt liv, siger han til Berlingske.
Venstre er med i forliget bag folkeskolen, og folkeskoleordfører Karen Ellemann (V) bakker op om idéerne.
- Vi støtter begrebet helhedsskole. Derfor er vi åbne over for at drøfte, hvordan vi får øget lærernes tilstedeværelse i timerne efter undervisningen, som vi i dag betragter den, er slut, siger hun til Berlingske.
Formanden i Danmarks Læreforening, Anders Bondo Christensen, advarer imod, at flere timer i dansk og matematik nødvendigvis er vejen frem, fordi der også er brug for flere timer i sløjd og musik, så de bogligt svage elever engageres mere i undervisningen. Men han roser idéen om helhedsskolen:
- Der er skåret voldsomt i elevernes timetal, og kan vi få skruet timetallet op, og kan vi give elever lektiehjælp, så er det noget, som er meget velkomment, siger Anders Bondo Christensen til Berlingske.
HVAD MENER DU? DELTAG I DEBATTEN NEDENFOR
