Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har opført sig dobbeltmoralsk i forbindelse med sine udtalelser efter Søren Pape Poulsens død. 

Det siger B.T.s politiske analytiker, Henrik Qvortrup, som også forklarer at Moderaternes Rasmus Lund-Nielsen har lavet opslag på sociale medier, der er »helt uden for kategori«.

Lars Løkke udtalte sig under seks timer efter Søren Pape Poulsens død lørdag om »det hårde politiske miljø« havde været en medvirkende årsag til Papes død.

»Lars Løkke Rasmussen selv er jo om nogen en af dem, som bidrager til at det politiske spil er »for hårdt« som han siger,« forklarer Qvortrup som fortsætter:

»Man kan godt spørge hvor Løkkes selvrefleksion er i det her. Han er som sagt selv en hård nyser i dansk politik,« siger Qvortrup. 

Lars Løkke Rasmussen var på TV 2 lørdag eftermiddag. Her spekulerede han i, at man ikke kunne udelukke at Søren Pape Poulsen fortsat havde været i live, hvis han havde fået en blidere medfart i dansk politik. 

»Han fik en helt overproportional hård medfart i perioden op til sidste folketingsvalg,« sagde Løkke til TV 2 News angiveligt med hentydning til dækningen af Papes mand, der havde talt usandt om at være jøde og nevø af præsidenten af Den Dominikanske Republik.

»Det gjorde ondt på ham på en måde, jeg vurderer, at han aldrig rigtig kom sig over. Hos mig melder der sig bare nogle eftertanker. Jeg kan jo ikke vide, om Søren ikke havde fået en hjerneblødning, hvis han var stoppet i politik efter sidste valg. Jeg kan bare se en person, der undergår en udvikling, hvor man går hårdt til ham,« sagde Løkke. 

Selvom Løkke ikke direkte nævner pressen, hvor især Ekstra Bladet er central, da mediet var ophav til afsløringerne om Søren Papes mand, så er Henrik Qvortrup ikke i tvivl om, at det er pressen som Lars Løkke hentyder til. 

»Inde i Løkkes betragtninger ligger der en kritik af medierne. Løkke har selv været igennem flere sager, som han har kunne mærke,« siger Henrik Qvortrup. 

Her skriver Rasmus Lund-Nielsen (M), at han mener at have hørt at lægerne, der slukkede for Papes respirator fortalte at dødsfaldet sandsynligvis skyldes forhøjet blodtryk og påpeger, at det kan man få af stress.
Her skriver Rasmus Lund-Nielsen (M), at han mener at have hørt at lægerne, der slukkede for Papes respirator fortalte at dødsfaldet sandsynligvis skyldes forhøjet blodtryk og påpeger, at det kan man få af stress.
Vis mere

»Jeg skulle kende Løkke meget dårligt, hvis ikke han er meget bevidst om hvad han siger. Og klassisk Løkke at formulere det lidt finurligt,« siger Henrik Qvortrup. 

Løkkes partifælle Rasmus Lund-Nielsen var også ude på det sociale medie X, hvor han skrev følgende i et nu slettet opslag:

»Har ellers hørt fra tilstedeværende, der talte med lægerne, da de slukkede Papes respirator, at det sandsynligvis skyldtes forhøjet blodtryk. Det kan stress forårsage. Der er ingen, der dermed anklager EB for at drive ham i døden. Men vi bør gøre politik mindre hårdt,« skrev Rasmus Lund-Nielsen. 

Han erkender dog, at have udtrykt sig forkert og har nu slettet opslaget. 

»Hvad er det for noget? Det opslag er helt uden for kategori. Det kan godt være, at han leger, at han siger det ikke er medierne, der har taget livet af Pape, men det gør han alligevel mellem linjerne,« siger Henrik Qvortrup. 

Rasmus Lund-Nielsen forklarer sig med, at han lavede opslag på sociale medier, mens han gav sin baby mad. 

»Det kom lidt upræcist ud. Og det er jo, hvad der kan ske, når man bruger meget tid på at afvænne en ni måneder gammel babys natamning,« siger han i et interview, som du kan læse i fuld længde her

Lyt til B.T.s politiske podcast Slottet & Sumpen med Joachim B. Olsen og Peter Astrup.