Det er ulogisk og uretfærdigt, at vi betaler dyrt for medicin og tandlæge, lyder det fra de Radikale og AKF-direktør.
Det Radikale Venstre vil lade danskere med gode indtægter, som er indlagt på hospitalet, betale for mad og overnatning. De skal desuden have mulighed for at tilkøbe særlige ydelser såsom enestue og internetopkobling, hvis de ønsker det. Det skriver Berlingske.
Til gengæld skal det være billigere at gå til tandlæge, end det er nu, hvor det er urimeligt dyrt at holde sine tænder sunde, mener regeringspartiet, der lægger op til et opgør med den nuværende brugerbetaling på sundhedsområdet.
- Systemet er ulogisk, uretfærdigt og har tydelig social slagside. Den offentlige økonomi er hårdt presset, og vi må diskutere en omlægning. F.eks. er det underligt, at man kan ligge i en hospitalsseng og spise hospitalets mad uden at betale noget, mens man må have pungen frem hos tandlægen, siger sundhedsordfører Camilla Hersom (R) til Berlingske.
En ny rapport fra Anvendt Kommunal Forskning, AKF, viser, at den danske brugerbetaling på sundhedsområdet adskiller sig væsentligt fra vores nabolandes.
I Danmark er betalingen koncentreret på få områder, medicin og tandlæge, mens patienter i Sverige, Finland og Tyskland også skal betale mindre beløb for at gå til læge og på skadestuen samt for sygehusindlæggelse. I Norge skal man betale for diverse undersøgelser. Til gengæld er der loft over betalingen, som også afhænger af betalingsevnen, og den samlede brugerbetaling ligger i det store hele på samme niveau som i Danmark.
- Der er god grund til at gentænke vores egen model og sprede brugerbetalingen ud på flere områder, som man gør hos vores naboer. Det giver mulighed for at dæmpe efterspørgslen efter sundhedsydelser, og det kan gøres på en socialt ansvarlig måde. Svenskerne går f.eks. langt mindre til læge, end vi gør, uden at det har ødelagt deres velfærdssamfund, siger Mette Wier, AKF-direktør og formand for Forebyggelseskommissionen.
Socialminister Karen Hækkerup (S) åbnede for nylig for at ændre på brugerbetalingen på handicap- og ældreområdet, så velhavende pensionister f.eks. selv skal betale for at få gjort rent.
SF og S skeptiske
Men på sundhedsområdet er der i de to øvrige regeringspartier, S og SF, betydelig skepsis overfor det radikale forslag om at omlægge brugerbetalingen.
- Ingen dør af ikke at få gjort rent hver uge. Men hvis man gør op med den frie og lige adgang til behandling, risikerer det at få konsekvenser for nogens helbred. Det er en væsentlig forskel,« siger sundhedsordfører Sophie Hæstorp Andersen (S).
Ifølge SFs sundhedsordfører Jonas Dahl må det overordnede mål være at få sat brugerbetalingen ned. Han ser således gerne, at aldersgrænsen for at få gratis tandbehandling udvides fra de nuværende 18 år til 25 år, for at undgå at unge holder op med at gå til tandlæge. Men det skal finansieres ved bl.a. at effektivisere arbejdet i sundhedsvæsenet og ved at lempe behandlingsgarantien fra én til tre måneder for visse sygdomme. Det skal ikke ske ved at indføre brugerbetaling på andre områder, mener han.
- Jeg anerkender, at der er behov for at prioritere. Men jeg er bange for, at det i sidste ende bliver de svageste grupper, der kommer til at betale regningen, hvis man indfører brugerbetaling på f.eks. indlæggelse eller lægebesøg, siger Jonas Dahl.
Danske eksperter slår dog fast, at det er muligt at skabe et mere intelligent og fornuftigt system for brugerbetaling, end vi har i dag. Men det kræver politisk mod, og meget afhænger af, hvordan emnet bringes på bane, vurderer professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen:
- Det kan godt lade sig gøre at skrue det mere fornuftigt og socialt afbalanceret sammen i Danmark. Vi har allerede et intelligent system på medicinområdet, hvor de med det største behov for medicin får det største tilskud. Den tankegang kunne også overføres til andre områder, siger Kjeld Møller Pedersen.
Men han henviser samtidig til, at tidligere forslag fra bl.a. Velfærdskommissionen og de økonomiske vismænd om at indføre betaling hos lægen øjeblikkeligt er blevet slået ned af politikerne. Også selv om de var ledsaget af et forslag om et loft, som gjorde, at man maksimalt kunne komme til at betale én pct. af sin skattepligtige indkomst.
- Ingen har rigtigt turdet diskutere dette emne. Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) skød Velfærdskommissionens forslag ned, cirka 50 minutter efter at det blev præsenteret. Derfor afhænger meget af, hvordan man italesætter debatten. Hvis man indfører brugerbetaling for at aflaste de offentlige finanser - så betalingen stiger - får man én type debat. Hvis man taler om en omlægning af betalingen - så den samlede betaling ikke stiger - får det et andet forløb, siger Kjeld Møller Pedersen.
Camilla Hersom fra de Radikale foreslår, at indlagte patienter på sygehusene skal betale for mad og overnatning, så det til gengæld kan blive billigere at gå til tandlæge. Men hun afviser umiddelbart at indføre betaling for læge- og skadestuebesøg af frygt for, at det kan føre til, at nogen afholder sig fra at søge lægehjælp og dermed forsinker behandlingen af livstruende sygdomme som f.eks. kræft.
Derimod kunne hun godt forestille sig på et tidspunkt at indføre en form for bidrag i forbindelse med brug af praktiserende læge. Det vil sige, at man f.eks. én gang om året betaler et bestemt beløb afhængig af indtægt, og om man har børn eller ej, og så kan man derefter gå til læge, lige så meget man vil.
