Regeringen lægger an til at droppe en pulje på 250 millioner kroner, som blev søsat af den tidligere regering for at løfte kvaliteten på fødeafdelingerne. Det udløser vrede blandt politikere og jordemødre.
Fødende på landets hospitaler må spejde forgæves efter de forbedringer, som skulle have været med til at øge sikkerheden.
Blandt andet skulle tiltagene forhindre, at det går galt, når fødslen, som det er tilfældet for stadig flere gravide, sættes i gang med ve-stimulerende præparater.
Det sker, fordi Venstre-regeringen lægger op til at sløjfe en pulje på en kvart milliard kroner, som blev oprettet under SR-regeringen, og som over en årrække skulle løfte kvaliteten af indsatsen på fødeafdelingerne. Dette fremgår af baggrundsmateriale til den økonomiaftale, som regeringen netop har indgået med regionerne.
Beslutningen udløser hård kritik fra de socialdemokrater, der i efteråret var med til at søsætte puljen som led i finanslovsaftalen med blandt andre Enhedslisten.
»Det er et tydeligt signal om, at den nye regering ikke lytter til den hårde kritik af forholdene på fødeafdelingerne, som både fødende og personalet har fremsat. Der er megen stress og jag, og det kniber med at leve op til anbefalingerne om god svangeromsorg. Derfor er det højst besynderligt, at man nu ruller hele molevitten tilbage og fjerner pengene, der skal til for at opnå stærkt efterspurgte kvalitetsforbedringer,« siger sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen (S).
Ifølge SR-regeringens finanslov skulle der frem til 2018 samlet være brugt i alt 250 millioner kroner til at øge kapaciteten på fødeafdelingerne. I år skulle der være brugt 35 mio. kroner, og derfor har de enkelte regioner i foråret fremlagt planer for, hvordan de ville tilføre mere personale for bedre at kunne følge det stigende antal gravide, som får sat fødslen i gang.
Men nu tyder det så på, at pengene slet ikke kommer i spil. Af en oversigt over, hvilke af den tidligere regerings sundhedsinitiativer, Venstre-regeringen ønsker at videreføre, fremgår det, at midlerne til at øge kapaciteten på fødeafdelingerne vil blive »tilbagerullet«. Så i den nye aftale, der netop er indgået mellem regeringen og regioner, er der nu et rundt »0« ud for posten »øget kapacitet på fødeafdelinger« i samtlige år fra 2015 til 2018.
I Jordemoderforeningen, der har presset på for at få øget personalenormeringerne på fødeafdelingerne, er der store frustrationer.
Formanden for Jordemoderforeningen Lillian Bonde er frustreret over, at de lovede ekstra midler ser ud til at fortone sig og frygter nu yderligere besparelser.
»Så er der kun en måde at få budgetterne til at hænge sammen på, og det er ved at spare yderligere. Jeg er meget bekymret, og jordemødrene er virkeligt vrede og skuffede, for det betyder, at vi oftere står i en situation, hvor vi ikke kan passe fødende på den bedste måde. Der har været en ulidelig travlhed på fødegangene, som midlerne skulle afhjælpe – i stedet bliver vi bombet tilbage i travlheden.«
Lillian Bondo frygter, at fødende vil få en mindre tryg fødsel.
»Flere kvinder kommer til at deles om jordemødrene i den tidlige del af fødslen – og nogle måske under selve fødslen. Vi ved, at det er skadeligt, og vi ved, at det giver flere indgreb og dårligere start som familie.«
Kravet om mere personale er kommet på dagsordenen, efter at nye retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen fastslår, at fødslen skal sættes i gang, når graviditeten har varet mere end 41 uger. Det skete på baggrund af, at der blev konstateret en øget forekomst af komplikationer for mor og barn efter uge 42.
Tiltaget har medført, at det i dag er 20 til 30 procent af alle fødsler, der sættes i gang, mod tidligere cirka 12 procent. Udviklingen har øget behovet for overvågning af kvinderne undervejs som følge af risikoen for overstimulation af livmoderen.
Berlingske har i en artikelserie beskrevet en række sager, hvor brugen af præparatet Misoprostol førte til såkaldte ve-storme og endte med alvorlige bivirkninger, herunder hjerneskader hos børnene. I flere sager var der mistanke om, at det ligefrem havde ført til dødsfald.
Regeringen ønsker ikke at begrunde, hvorfor den er indstillet på at droppe puljen, eller om man kan forestille sig, at pengene afsættes på ny som et resultat af forhandlingerne om finansloven senere på året. Hér ventes sundhedsområdet at få tilført 800-900 mio. kroner ud over de 1,5 milliarder kroner, der er blevet afsat som led i økonomiaftalen med regionerne.
Kilder vurderer dog over for Berlingske, at den særlige pulje til fødeafdelingerne »er væk og ikke kommer tilbage«, og at det i givet fald bliver op til den enkelte region selv at prioritere området.
»Regeringens prioriteter på sundhedsområdet vil fremgå af regeringens udspil til finansloven. Helt generelt kan jeg sige, at Venstre ønsker at give sundhedsområdet et løft, sådan som vi sagde meget klart forud for valget. Det har vi allerede leveret på i første omgang med aftalen mellem regeringen og Danske Regioner, og det kommer vi til også at gøre yderligere i finanslovsudspillet,« lyder det fra Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen.
I Danske Regioner vil det ikke møde den helt store modstand, hvis puljen forsvinder, for de 250 mio. kroner til fødeområdet var ledsaget af en uhørt stram detailstyring. Blandt andet var det et krav, at regionerne skulle aflægge et revisorpåtegnet regnskab for at dokumentere, at pengene blev anvendt til formålet, hvilket regionerne var meget utilfredse med.
Formand for Danske Regioner Bent Hansen (S) har »noteret sig«, at pengene til fødeområdet ikke er med i de sundhedsinitiativer fra den tidligere SR-regering, som den nye regering ønsker at videreføre, og at den særskilte pulje nu ikke længere eksisterer.
»Og derfor bliver de udbygninger, der var lagt op til, selvfølgelig heller ikke til noget, når der ikke er penge til det. Men det er klart, at vi i regionerne skal følge de retningslinjer, der udstikkes omkring fødselsforberedelse og fødselssituationen, så hvis man nogle steder har udfordringer hér, må det indgå i prioriteringerne i den enkelte region på linje med andre udfordringer i forhold til for eksempel kræft- og hjerteområdet.«
