Justitsministeriet får nu usædvanligt hård kritik for sin rolle i sagen om den omdiskuterede børnecheck, fordi embedsmændene fejlvurderede VK-regeringens optjeningsprincip.
Førende eksperter anklager nu i usædvanligt hårde vendinger Justitsministeriet for – bevidst at have blåstemplet VK-regeringens ønske om et optjeningsprincip for børnechecken på et forkert juridisk grundlag, skriver Berlingske.
Med optjeningsprincippet, som var et krav fra Dansk Folkeparti i finanslovsforhandlingerne i 2010, fratog man vandrende arbejdstagere deres ret til fuld børnecheck – en handling, der tre år senere skulle vise sig at blive erklæret ulovlig af EU-Kommissionen, hvilket VK-regeringen allerede blev advaret om i 2010 af både Pensionsstyrelsen og Beskæftigelsesministeriet.
Finten fra Justitsministeriet består i, at man vurderede lovligheden af optjeningsprincippet med udgangspunkt i den såkaldte EUF-traktat – og ikke i forhold til en EU-forordning fra 2004, som forbyder diskrimination i udbetalingen af sociale ydelser. Præcis den forordning, som i 2013 er grundlaget for, at EU-Kommissionen underkender det danske optjeningsprincip uden protester fra »kronjuristerne« i Justitsministeriet.
Af en aktindsigt i det lovforberedende arbejde fremgår det, at en embedsmand i Skatteministeriet 30. september 2010 henvender sig til Pensionsstyrelsen med et »hastende spørgsmål på vegne af min departementschef« – Peter Loft - for at høre, hvorfor børnechecken skal vurderes ud fra forordningen.
Blot halvanden time senere gør Pensionsstyrelsen det uden forbehold klart, at det skal den, fordi der er tale om en »familieydelse«, som hører under EU-forordningens paraply.
Trods det meddeler Skatteministeriet så pludselig to uger senere – med Justitsministeriets samtykke og efter korrespondancer mellem Skatteministeriet og Justitsministeriet – at man nu gør det til et såkaldt »traktatkrænkelsesspørgsmål«, og at Justitsministeriet derfor overtager ansvaret for den EU-retlige vurdering fra Pensionsstyrelsen.
To måneder senere vedtager Folketinget loven, og her vurderer Justitsministeriet, at den er i overensstemmelse med EU-retten. Og i lovforslaget står der intet om de advarsler om lovbrud, der har været fra Pensionsstyrelsen og Beskæftigelsesministeriet – for disse advarsler, som baserer sig på netop EU-forordningen, er blevet redigeret ud.
Catherine Jacqueson, lektor i EU-ret ved Københavns Universitet, har gennemgået sagens akter for Berlingske. Hun retter stærk kritik af Justitsministeriets håndtering af forløbet, fordi man ignorerer »basal EU-ret«.
»Man vil åbenbart absolut på en eller anden måde begrunde, at lovforslaget holder over for EU-retten. Det ligner en juridisk konstruktion, hvor man tager reglerne fra én kasse og lægger dem over i en anden kasse med større råderum, hvor reglerne ikke hører til,« siger lektoren, der forklarer, at hun ikke kender til lignende fortilfælde.
Må Justitsministeriet gøre det, man gør her?
»Nej, det må man ikke. Forløbet er speget, det er i strid med EU-retten at fastholde optjeningsprincippet og give efter for det stærke politiske ønske,« siger hun.
I går forklarede tidligere finansminister fra Venstre Claus Hjort Frederiksen (V), at alt i den her sag var gået efter bogen. Men de nye oplysninger tegner et noget andet billede, forklarer Catherine Jacqueson.
»Jeg vil sige, at Pensionsstyrelsen ser ud til at have kørt det efter bogen. Noget tyder derimod på, at Justitsministeriet og Skatteministeriet har forsøgt at finde en eller anden EU-retlig vinkel, hvor man kunne retfærdiggøre en diskrimination,« siger hun.
EU-professor ved Københavns Universitet Marlene Wind har også gennemgået Berlingskes dokumentation, hvoraf det fremgår, at Justitsministeriet var blevet orienteret om formaningerne fra Pensionsstyrelsen vedrørende EU-forordningen.
Hun er fortørnet over forløbet, som hun betegner som noget, der »ligner magtfordrejning«.
»Det her er jo simpelthen manipulation. Jeg synes, det er rystende, at man – tilsyneladende helt bevidst – har valgt et forkert juridisk grundlag at vurdere den her sag på baggrund af. Man får en masse advarsler, men tilsidesætter alligevel det saglige juridiske grundlag for i stedet at hoppe over på et rent politisk ståsted,« siger hun.
»Det ligner magtfordrejning og mere end bare sjusk. For når noget er sjusk, så er det uforsætligt. Men af det her fremgår det tydeligt, at man udmærket er klar over, at der er en meget alvorlig risiko for, at det, man gør, er ulovligt,« siger hun.
Juraprofessor og ekspert i EU-ret Peter Pagh fra Københavns Universitet er enig.
»Hvis man nu ikke vidste, at der var en forordning, så var det jo uskyldig vildfarelse. Men når det ikke er tilfældet, så er det er jo stærkt problematisk. I stedet for at svare på, om det er i strid med EU-reglerne, så finder de bare nogen EU-regler, som forslaget ikke er i strid med,« siger Peter Pagh.
Det er uvist, hvad daværende justitsminister og nuværende K-formand, Lars Barfoed (K), vidste om Justitsministeriets »finte«. Men af aktindsigten fremgår det to gange, at et spørgsmål om at flytte »ressort« fra Pensionsstyrelsen til Justitsministeriet skal »drøftes« med departementschefen og ministeren.
»I det omfang, at sagen ikke udelukkende drejer sig om forordning 883, som er Pensionsstyrelsens ressort, vil sagen endvidere skulle drøftes med vores departementschef og minister,« skriver Justitsministeriet til Skatteministeriet.
Lars Barfoed befinder sig i Dublin og har derfor ikke været mulig at træffe for en kommentar.
Justitsministeriet ønsker ikke at kommentere sagen eller kritikken og henviser til Skatteministeriet, fordi »sagen hører under Skatteministeriets ressort«.
Skatteministeriet ønsker heller ikke at kommentere sagen og henviser tilbage til Justitsministeriet, da man »allerede har kommenteret sagen.«
